Business

Er den store udlandsrejse uden for radius, kan ferien i stedet nydes på bedste vis i smukke danske omgivelser. I Skagen er der rig mulighed for at holde en aktiv ferie i unik, flot og afslappende natur. Derfor kan du med fordel vende blikket mod Skagen, hvis du ønsker en aktiv ferie.

Virksomhed

Visit Skagen

Annonce Virksomhedsprofil - 22. juli

Guide til en aktiv ferie i Skagen

I denne artikel får du en guide over, hvad du kan kaste dig ud i, når du skal på en aktiv ferie i Skagen.

Oplev naturen på to hjul

I Skagen er der et væld af cykelruter, der passer til både fartdjævle som de mere rolige natur nydere. Uanset hvilken type du er, så er der rig mulighed for at opleve naturen, når du tager din egen cykel med til Skagen eller måske benytter dig af en af byens cykeludlejninger. Med den smukke og unikke natur som kulisse vil du få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor der også er mulighed for at afprøve en af de primitive teltpladser og bivuaker i området.

Pak de gode vandresko

Den smukke natur kan også opleves på gåben. I og omkring Skagen er der anlagt flere vandreruter, som i idylliske rammer giver dig mulighed for at opleve naturens mange facetter sammen med familie og venner. Ruterne veksler væsentlig i længde, og der er mulighed for at benytte stier i parker, anlæg eller botaniske haver, eller måske prøve en eller flere af de betagende kystruter, der bringer dig gennem historiske områder og helt exceptionel natur.

Vandring i Skagen og omegn byder på flere forskellige muligheder, og der er helt sikkert en rute, der falder i din og dine vandrefællers smag.

Test familien i minigolf

Du har også muligheden for at få hole-in-one på din aktive ferie. I Skagen er der flere typer golf, med rig mulighed for at lade konkurrencegenet træde i kraft og for at slippe dit indre legebarn løs. Den klassiske omgang minigolf kan spilles på en af Danmarks største amerikanske minigolfbaner med 18 huller på Skiveren Minigolf Center, hvor hele familien kan bruge tid sammen. I Skagen finder du også en helt unik minigolfbane hos Dino Golf, hvor du er omgivet af forhistoriske uhyrer, der forsøger at distrahere dig fra at komme under par. Er golfkøllen ikke dit foretrukne redskab, så er der Skagen fodboldgolf, der også byder på 18 huller med varierende sværhedsgrad.

Ud i det blå

Hvis du ikke ønsker at vandre de store distancer, så er der mange andre gode og sjove aktiviteter i og nær Skagen. Lystfiskeri er et kæmpehit i næsten al slags vejr, og det er ikke anderledes oppe i Skagen. Der er flere gode steder for molefiskeri i Skagen. Vil du hellere lade fiskestangen blive hjemme, men stadig gerne vil opleve vandet og komme en tur til søs, så er der mulighed for at leje joller eller opleve en tur med en rigtig fiskekutter hos Havlit Bådudlejning.

Uanset om du foretrækker en ferie uden alt for meget bevægelse, eller leger med tanken om en aktiv ferie, så er Skagen en oplagt destination. Her har du rig mulighed for at opleve aktiviteter i naturen, og så er det også en god måde til at få kvalitetstid med dine nærmeste. Pak de gode sko og en drikkedunk, og tag så familie eller venner med ud under åben himmel i Danmarks nordligste område - det fortryder du ikke.