MUSIK: Der er 60 koncerter på 40 forskellige koncertsteder i landsdelen fra 28. juni til 14.august

Vendsyssel Festival fejrer sin 50. sæson med en festlig åbningskoncert 28.juni med Aalborg Symfoniorkester og solister fra den internationale elite under ledelse af dirigent Michael Sanderling i Musikkens Hus – og afslutter sæsonen i Frederikshavn Kirke 14.august med Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen.

Vendsyssel Festival er i dag Skandinaviens største klassiske musikfestival med ca. 60 koncerter fordelt på 40 forskellige koncertsteder i landsdelen. I 2020 har Vendsyssel Festival igen modtaget støtte fra flere sponsorer og fonde og åbningskoncerten den 28. juni i Musikkens Hus, Aalborg gennemføres med stor støtte fra en af festivalens hovedsponsorer Nord Energi (ENV-”Fonden”).

Kaj Nørholms ”Fanfare” lød første gang ved åbningskoncerten i 1975 og fulgte festivalen de næste 10 år. Vi glæder os til at genhøre denne festlige fanfare.

Efter et af Strauss’ mest kendte værker Till Eulenspiegel - et virtuost tonedigt for orkester – skal vi høre Mozarts ikoniske klaverkoncert nr. 21. Her sidder Katrine Gislinge ved flyglet og spiller den kendte klaverkoncert med den smukke andante i anden sats (kendt som Elvira Madigan).

I Johannes Brahms’ berømte dobbeltkoncert for violin og cello får vi efter pausen endnu to stjernesolister – østrigske Benjamin Schmid og Andreas Brantelid - , hvis instrumenter fletter sig tæt sammen i en dialog med hinanden og orkestret – lyrisk ekspressiv i adagioen og med nerve i finalen.

Vendsyssel Festival afslutter sin 50. sæson med en gigantisk afslutningskoncert i Frederikshavn Kirke. Også afslutningskoncerten fredag den 14. august i Frederikshavn Kirke er på plads takket været støtte fra en anden af festivalens hovedsponsorer Spar Nord Fonden. Det gælder en koncert med det kendte danske barokensemble Concerto Copenhagen, der vil spille alle Johan Sebastian Bachs 6 Brandenburg-koncerter. Til denne koncert skal den normale størrelse af ensemblet udvides med en række træblæsere.

Fakta åbningskoncert

Dato: søndag 28. juni 2020 kl. 19.30

Koncertsted: Musikkens Hus, Aalborg

Arrangør: Vendsyssel Festivals Styrelse, Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus.

Program:

Kaj Nørholm: Fanfare

Richard Strauss: Till Eulenspiegels Lustige Streiche

W.A. Mozart: Klaverkoncert nr. 21 i C-dur

Johannes Brahms: Dobbeltkoncert for violin, cello og orkester i a-mol

Medvirkende:

Michael Sanderling, dirigent

Katrine Gislinge, klaver

Benjamin Schmid, violin

Andreas Brantelid, cello

Aalborg Symfoniorkester

Fakta afslutningskoncert

Vendsyssel Festival 2020 – afslutningskoncert

Dato: fredag 14. august 2020 kl. 19.30

Koncertsted: Frederikshavn Kirke

Arrangør: Vendsyssel Festivals Styrelse

Program:

J. S. Bach: 6 Brandenburgkoncerter

Medvirkende:

Concerto Copenhagen

Lars Ulrik Mortensen, dirigent

Vedhæftet jpg-foto:

VF_logo.jpg

Andreas Brantelid.jpg

benjamin schmid.jpg

katrine gislinge.jpg

Michael_Sanderlin.jpg

åbningskoncert musikkens hus 2020.jpg

Concerto Copenhagen Frederikshavn Kirke.jpg

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...