Kom med på en rejsen gennem året med TV2 Vejret i lyd og billeder på Ålbæk Skoleafdeling og Ålbæk Bibliotek. Udstillingen har lokalt islæt med bidrag fra byens egen fotograf Inger Nielsen.

Ålbæk Skoleafdeling indleder det nye år med en spændende udstilling om vejret. I samarbejde med Ålbæk Bibliotek er det lykkedes at få fingrene i den udstilling TV2 Vejret har haft i Rundetårnet i København.

- Udstillingen er på turné rundt i Danmark, og vi bliver de første i landet, der får den, fortæller afdelingsleder Lene Banke. Udstillingen har også et helt lokalt islæt med billeder knipset af byens flittige fotograf Inger Nielsen, der jævnligt bidrager med dagens vejrbillede i TV2 Vejret.

Skolens elever får adgang til at lære om vejret på en aktiv og visuel måde, det er bl.a. muligt, via QR-koder, at hente yderligere informationer om vejrfænomener. Derudover er alle interesserede velkomne til at kigge forbi og se billederne, lyder opfordringen fra afdelingslederen.

Udstillingen kan ses i bibliotekets forhal frem til og med torsdag 17. januar om eftermiddagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...