Men husk mundbindet fra torsdag

KOMMUNEN: - Vi samler folk og skaber glæde.

Så kort og præcist udtrykker direktør Per Malmberg eksistensgrundlaget for Arena Nord.

- Derfor er det vigtigt for os, at alle arrangementer gennemføres - selvfølgelig med høj sikkerhed og at det føles trygt at deltage for både gæster og optrædende, siger direktøren..

Og dermed håber han at alle er klar på, at Arena Nord, Det Musiske Hus og Maskinhallen stadig har åbne døre og kulturelt indhold at byde ind med.

- Fra og med på torsdag 29. oktober bliver det et krav at man bærer mundbind fra man ankommer til vores huse, og indtil man sidder ned på sin plads for at blive underholdt, siger Per Malmberg.

Det skal stå sin prøve på lørdag, hvor Linea P. standup indtager det Det Musiske Hus og Kejser Larsen Band sætter skub i Maskinhallen.

Onsdag 4. november er der TV2 akustisk 40 års tour i Arena Nord og torsdag 5. november er der Carpark North koncert i Arena Nord

Lørdag 7. november kan man møde Carpenters Close to you Teater i Det Musiske Hus og tirsdag 10. november møder Vendsyssel Elite Badminton Gentofte i Arena Nord

- Vores appel til alle er: Støt op om kulturen ved at købe billet, og vi sørger for sikkerheden er i top, siger Per Malmberg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...