Elever og personale gav alt hvad de havde i sig ved Høvdingebold Cup 2019 på gymnasiet

FREDERIKSHAVN: Hvad laver de på Gymnasiet fredag efter 12? Sidder eleverne og tripper og venter på at klokken ringer ud til weekend eller hvad.

Alle fordomme fik en trykseksten fredag middag, da gymnasiet gik amok med det gamle boldspil Høvdingebold.

Alle gymnasiets klasser dystede på livet løs i HøvdingeCup 2019 - den 10-ende cup siden starten i 2009. Elever og personale - alle var med, og der blev rykket og trykket igennem.

Der blev speaket med en entusiasme, som ville gøre en norsk fodboldkommentator misundelig, og hvert holds indmarchsangene matchede smukt deres udklædning, så alt var topgearet og klar til sejr.

Behøver vi at forklare, hvor personalets meldiske valg var TV2-klassikere - her går min klasselær’

Og det gode ved denne hyggelige, men også strabadserende eftermiddag ud over samværet omkring en aktivitet var naturligvis det forhold, at det for en gang skyld var helt legalt at skyde til måls efter sin yndlings hadelærer/-elev.

Og det gjorde de så.

- Humøret er højt og lysten til at kaste sig ud i kampene stor. Så vores høvdingedommere har rigeligt at se til, sagde lektor Birgit Munch, som har været medarrangør på cuppen alle 10 år - i år i parløb med 3U.

Cuppens afgørende kamp stod mellem 2b og 3b.

De var så jævnbyrdige som det tænkes kunne - og kampen bølgede frem og tilbage indtil de to høvdinge må klarere skærene selv.

Det blev 2b, der trak det længste strå og dermed vandt jubilæumscuppen.

Efter et par svedige timer sluttede høvdingeboldfesten - og blev afløst af en fredagscafe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...