Guld til Skagen i Tornby Cup

SKAGEN: Skagen Håndboldklub U13 drenge spillede suverænt i Tornby Cup.

Turneringen var ment som en opstartsturnering for at få lidt kamptræning. Samtidig skulle det vise hvordan de første ugers træning havde forplantet sig hos spillerne.

Og den sad i skabet for drengene som løb med førstepladsen i B-rækken.

De skulle i første kamp op mod Hjallerup. Skagen bragte sig foran 2-0 og derefter vippede kampen til begge sider. Hjallerup vinder 8-6.

Næste kamp var mod IF Jarl Arden og her var det drengene fra Skagen der fuldstændigt styrede begivenhederne. Flot forsvarsspil resulterede i et sjældent set 10-0 til Skagen.

Sidste kamp i indledende runde skulle drengene op mod Kristrup Boldklub med flere A-spillere og trods god indsats fra drengene måtte vi se os besejret 7-5.

Skagen sluttede derfor på en 3. plads og var klar til B-slutspil søndag.

Kvartfinalen søndag mod Hadsten Håndbold steppede drengene for alvor op og alle spillere viste klasse i en kamp der endte 18-3 i vores favør og semifinalen var derfor en realitet.

Nederlaget i semifinalen Nøvling skulle revancheres - og modstanderen var Sindal IF.

En nervøs første halvleg endte med en føring på 6-5 og derefter styrede Skagen spillet og fik lukket fuldstændigt af - sejren blev på 12-7 og vi stod nu i den ønskede finale. Modstanderen i finalen var Astrup/Sønderskov IF - et hold vi i den hjemlige turnering har stiftet bekendtskab med flere gange og derfor to hold som kendte hinanden godt.

Taktikken var lagt og drengene leverede en pragtpræstation i forsvaret - 2-0 ved pausen og anden halvleg blev lidt mere jævnbyrdig og kampen sluttede derfor 3-3.

Bemærkelsesværdigt var det, at modstanderens første mål først faldt efter 18 minutters spil. Her skal nævnes Skagens målmand som snuppede 2 straffekast.

Forlænget spilletid og her var det igen Skagen der tog teten og vandt 2-0 - dermed den første guldmedalje i flere år til Skagen Håndboldklub med resultatet 5-3.

Træner Poul Rødseth var en glad og lettet mand efter finalesejren.

- Jeg er meget imponeret over drengenes udvikling og at vi allerede nu når op på dette niveau havde jeg slet ikke turde håbe på. Drengene formår virkelig at steppe op og løse opgaven i flok. Så selvfølgelig er jeg meget stolt over deres præstation.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...