SKAGEN: Mangt og meget er de blevet kaldt, - men aldrig kedelige. Der er nemlig altid fest og farver over feltet, når Trio Sussi & Leo går på scenen. 2. august kan de opleves på Kompasset i Skagen.

De underholder med alle de kendte sange, som publikum elsker at synge med på. Det er lige fra ”Smoke on the Water” og til ”Sikke en fest”, hvor salen koger af syng-med og højt humør.

Denne gang er de tilbage i Skagen, hvor deres karriere for alvor tog fat.

Sussi & Leo blev fuldtidsmusikere da de var 18 år gamle.

Da Sussi & Leo var blot 21 år gamle begyndte de på Brøndums Hotel i Skagen.

Sussi & Leo blev gift som 26 årige på Sussi’s fødselsdag og 2 år efter begyndte de at optræde på Skansen i Skagen . Året efter blev den første langtidskontrakt underskrevet og det hele udviklede sig til en af de største attraktioner overhovedet.

I 2003 stoppede de på Skansen efter 23 år på samme scene for at starte deres eget sted i Frederikshavn - RITZ. I 2014 fik de følgeskab af trommeslageren Thomas Ehrenreich, og sidenhen har de tre videreudviklet og forfinet deres unikke stil og underholdt et forrygende antal mennesker lige siden.

I 2015 kunne både Sussi og Leo fejre 60 års fødselsdag, men alderen er kun et tal er de to et levende og livligt bevis på.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...