Udvidelsen af Spar har givet poten hen over sommeren

SKAGEN: Torsdag 11. juli kunne købmand Jens-Frederik Jensen og personale i SPAR i Aalbæk byde velkommen til kunderne i den nye tilbygning med en delikatesseafdeling, samt mere plads til kolonialvarer.

Åbningen skete i den mest hektiske periode i højsæsonen og gav travlhed fra første dag.

Hele sommeren har der været run på og givet delikatesseafdelingen en god start. Det er ikke kun turisterne der har nydt godt af delikatesserne og kødmarkedet.

De lokale har også taget godt imod de varer, der bliver produceret i køkkenet.

Spar har over sommeren haft flere ansatte, således også i den nye afdeling, hvor det hele skulle køres ind.

Som daglig leder er Helle Steffesen blevet ansat og med hjælp fra delikatesseassistent Helen Rasmussen.

Et af de varer som har været meget efterspurgt i Aalbæk, har været fisk.

Der er forskellige fisketyper i disken og efter sommer bliver der en ugentlig dag, hvor der kommer fersk fisk.

Foruden diverse kød varer, satser afdelingen på forskellige delikatesser. Sandwich, salater, både fiske- og kødfrikadeller og meget mere og alt er hjemmelavet.

Efter sommer bliver der selvbetjening på færdigretterne og fra mandag til fredag en daglig lun ret.

Ønskes mad ud af huset, kan afdelingen byde på mange diverse delikatessevarer, såsom stjerneskud, smørrebrød eller andet.

Med udvidelsen har Spar fået mere plads i hele forretningen og de seneste tre måneders flytten om på varer er ved at falde på plads.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...