Frederikshavn: Den forbedrede tilskudsordning, hvor særlig lokale tilskud har været diskuteret er nu i hus efter byrådet har sanktioneret den.

Problemet var, at den gamle ordning var stærkt bureaukratisk, når det handlede om at få at vide, hvad man kunne få tilskud til, og hvem der kunne få tilskud.

I følge den gamle ordning blev klubberne for eksempel modregnet i lokaletilskuddet for hvert medlem over 25 år, og i det hele taget var den gamle ordning forvirrende med mange særordninger og med en skæv fordeling mellem de mange forskellige typer af foreninger.

- Den nye tilskudsordning er lettere og mere simpel, og vi ophæver de særaftaler, som nogle foreninger har haft. Nu kommer vi til at køre efter de samme regler for alle foreninger, sagde Anders Broholm.

Hovedlinjerne i den nye ordning er:

Flere penge til aktiviteter ude hos foreningerne, tilskud til frivillige og uddannelse bevares og 25-års-reglen lempes.

Desuden oprettes tre nye puljer til henholdsvis transport, talent og visioner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...