Juraen kan være indviklet, men det er godt at have styr på den hvis man kommer til skade

Mandag 5. november kl. 19.30 kan du møde advokat Mette Kammer Pedersen på Frederikshavn Bibliotek, hvor hun fortæller om de faldgruber, der kan opstå, hvis du eller dit barn er kommet til skade.

Når du eller dit barn er kommet til skade, melder der sig en række spørgsmål:

Hvad skal du være opmærksom på i forhold til dokumentation, når du pådrager dig skader i din fritid?

Kan du søge godtgørelse og erstatning - og hvor?

Og har du krav på godtgørelse og erstatning, hvis du kommer til skade

Det er nogle af de spørgsmål, som advokaten kan svare på, når hun gennemgår dine rettigheder og fortæller om de situationer, du kan komme ud for, når du er kommet til skade.

Mange får desværre først øjnene op for de juridiske udfordringer, de møder i hverdagen, når det er for sent. Derfor har vi allieret os med eksperter, så vi sammen kan tage den svære, men nødvendige snak for at få fremtiden sikret bedst muligt - også juridisk.

Hverdagsjura er arrangeret i samarbejde med Advokatfirmaet HjulmandKaptain.

Der er fri entré til arrangementet, men det er nødvendigt, at man tilmelder dig på bibl.frederikshavn.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...