NIV og Erhvervshus Nord fremmer iværksætteriet og hjælper Svitlana med at gå efter drømmen

Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord stod klar med hjælp og rådgivning, da Svitlana Romanchenko besluttede sig for at åbne en ny, stor skønhedssalon i Frederikshavn.

I januar 2019 besluttede Svitlana Romanchenko sig for, at hun ville åbne sin egen skønhedssalon i Frederikshavn. Og nu, små ni måneder senere, er hun klar til at slå dørene op for den nye klinik.

- Jeg er så glad for, at jeg endelig er klar til at åbne Beauty by Kiis, som min nye salon hedder. Det har været længe undervejs, så det er en stolt følelse endeligt at være klar til slå dørene op, siger Svitlana Romanchenko, hvis salon åbner 3. september.

Pris og forretningsplaner

Svitlana Romanchenko har før været indehaver af flere skønhedsklinikker i Ukraine, hvor hun er født og opvokset, og har desuden været underviser i flere af de teknikker, der bruges til både hår og negle, så det faglige har hun helt styr på. Til gengæld havde hun brug for en hjælpende hånd til både forretningsstruktur

og prissætning, inden hun kunne åbne sin danske salon – og her kom Erhvervshus Nord og Frederikshavn

Glemte momsen

- Jeg kontaktede Almina Nikontovic, NIV-konsulent ved Frederikshavn Kommune, og fremlagde min ide for hende. Hun satte mig i kontakt med Erhvervshus Nord, som hjalp mig med at lave både forretningsplaner og prissætninger – det viste sig, at de priser, jeg selv havde beregnet, var alt, alt for lave – jeg havde glemt at medregne både moms og omkostninger til materialer, fortæller Svitlana Romanchenko med et grin.

Samtidig blev hun sat i forbindelse med NIV, der fokuserer på at fremme iværksætteri og understøtte udviklingen af små virksomheder og hermed øge jobskabelsen for borgere med udenlandsk baggrund i lokalområdet – et tilbud, som også kunne hjælpe hende på vej.

- At hjælpe iværksættere godt på vej er en af vores helt store opgaver, som vi med glæde løfter. Vi fremmer blandt andet iværksætteriet gennem vejledning af både danske og udenlandske borgere, der gerne vil starte op som selvstændige i kommunen – og det er en opgave, vi rigtig gerne vil løse, så vi står til rådighed gennem forløb, som alle kan deltage i, fortæller Sidsel Schmidt Andersen, der er iværksætterkonsulent ved Erhvervshus Nord.

Jobs til udenlandske kvinder

Samtidig blev Svitlana Romanchenko sat i forbindelse med integrationsafdelingen i Frederikshavn

Kommune, hvor flere arbejdsløse, udenlandske kvinder ønskede sig en praktikplads på en skønhedssalon.

- Jeg får en kvinde i praktik hernede, og drømmen er selvfølgelig at kunne skabe flere faste jobs på sigt. Jeg synes, at alle, der har evnerne og lysten til at gøre sig i det her fag, skal have muligheden for det, siger Svitlana Romanchenko.

Hun er et forbillede

En indsats, som Almina Nikontovic bestemt bakker op.

- Hun er et forbillede, både fordi hun åbner op for etableringen af nye jobs, men også i form af sit

iværksætteri. Hun er en inspirationskilde, som forhåbentligt kan inspirere andre til at tage springet og blive selvstændig, siger Almina Nikontovic, som samtidig opfordrer andre udenlandske kvinder til at tage kontakt til hende, hvis de er interesserede i at blive selvstændige.

Almina Nikontovic kan kontaktes på alni@frederikshavn.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...