2019 har løftet væksten med over seks procent i Nordjylland, som topper i Danmark

KOMMUNEN: VisitDenmarks kommunale overnatningsstatistik viser, at Nordjylland atter er tilbage i toppen af dansk turisme.

Vi er den region i landet, der har størst vækst efter en årrække med stagnerende overnatnings- og omsætningstal.

Fremgangen i overnatningerne er på 6,11 procent, hvilket er over en fordobling af det oprindelige vækstmål på 3 procent for hele 2019.

Vi har haft besøg af næsten 300.000 flere turister end samme periode sidste år.

Nordjylland placerer sig over landsgennemsnittet på alle vores hovedmarkeder.

Det vidner om, at er der potentialer når man står sammen og løfter i flok.

- Nordjylland er atter tilbage i toppen af dansk turisme, siger Ann Marie Søborg Karkov, direktør for VisitNordjylland.

Flere turister og overnatninger skæpper i kassen.

Det anslås, at omsætningen i turistbranchen er vokset med næsten en kvart milliard kroner i perioden januar til og med juli, og det estimeres til at betyde en øget omsætning på 246 millioner kroner i Nordjylland.

Heri er ikke medregnet afledt og indirekte omsætning, hvorfor tallet formentlig reelt vil være større.

Ann Marie Karkov fortæller, at der i markedsføringen, som sker i samarbejde med de nordjyske destinationsselskaber og rederierne, er skruet op for den digitale indsats. Man arbejder i højere grad databaseret.

- Vi gør ikke noget, uden at der er evidens for, at det virker, siger turistdirektøren.

58 procent af turisterne i Nordjylland er danskere, mens 22 procent kommer fra Tyskland.

Den største vækst er sket på det tyske marked, idet der i 2019 har været over 14 procent flere overnattende tyskere i landsdelen.

- Vi har lagt et målrettet markedsføringspres på Tyskland, og det er dejligt, at flere tyskere nu gerne vil køre de ekstra kilometer til Nordjylland, for vi er i hård konkurrence med både Nordtyskland og de andre danske regioner, siger Ann Marie Karkov.

På den skandinaviske front kæmper også Nordjylland op ad bakke. Svenske turister har generelt vendt Danmark ryggen på grund af ugunstige valutakurser, der gør Danmark dyrere.

Men tabet af svenske turister er i Nordjylland mindre end i resten af landet.

Regionen har en vækst på fire procent af norske turister i forhold til status quo på landsplan.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...