Mænds Sundhedsuge markeres 15. juni på genbrugspladsen

SKAGEN: Sundhedscentrets personale trækker igen i arbejdstøjet og giver gerne en hånd ved både stort og småt brandbart, lørdag 15. juni, hvor Mænds Sundhedsuge markeres i Skagen.

Det sker i år på genbrugspladsen, hvor personalet ikke alene give ren hånd med men frem for alt forsøger at skubben en dialog i gang med mændene om netop deres sundhed.

Det sker mellem 10 og 12.

Målet er at hjælpe mændene til selv hitte ud af hvordan de træffer sundere valg i hverdagen,

Ud over at gøre dem bevidst om eget helbred og opmærksom på vigtigheden af at søge egen læge, når man mærker helbredet trænger til ”eftersyn” skulle sundhedsugen i år gerne være et startskud til en idebank for, hvad man kan gøre for at hjælpe mændene frem til en sundere livsstil.

- Vi er optaget af tanken om, at der i Skagen fremover kunne blive en sundhedsuge for mænd ligesom vi har lyserød lørdag, blå september, hvor hele byens erhvervsliv, foreningsliv og idrætsklubber havde fokus på at have tilbud rettet mod mænd og vi som sundhedscenter ville være synlige i byen med råd, vejledning og konkurrencer, fortæller Bolette Edwards fra Sundhedsfremme og forebyggelse på Skagen Sundhedscenter.

Der kunne laves et tilbud om en middag i sund retning på byens cafeer. Bageren kunne bage et brød med tanke for sundhed. Der kunne være motionstilbud rettet mod mænd, der kunne trilles bildæk på pladsen og man kunne måske lave motionsgrupper eller egentlige motionsfællesskaber.

- Men vi kan ikke gøre det alene, lad os ideudvikle sammen, derfor har vi brug for at i som borger, forening eller forretningsdrivende byder ind. Det her kan blive stort og være en sjov til for Skagen, samtidig med at der er en stor forebyggelse i at vi får rettet øjnene ind på et emne som er til gavn for mange, siger Bolette Edwards, der i første omgang håbe rat komme i dialog med rigtig mange mænd på genbrugspladsen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...