Forårsmessen i Arena Nord den første weekend i marts melder om udsolgt af stande

Der er stor interesse for Forårsmessen i Arena Nord 7. og 8. marts.

- Det betyder naturligvis, at vi har udsolgt af stande” siger projektleder Dorthe Brassøe.

Forårsmessen i Arena Nord er Vendsyssels største messe, og huser hvert år mere end 10.000 gæster og udstillere med alt inden for de brede kategorier: Bolig, have & fritid.

- Vi har 4 store haller fyldt med udstillere og aktiviteter. En perlerække af ideer til bolig, have og fritid - rigtig, rigtig mange nye udstillere i år, fortsætter Dorthe Brassøe.

Hun nævner: Golfmekka med alt hvad hjertet begærer til golfspilleren. Et kæmpe legeland til alle børnene. Stor bil- og bådudstilling.

Nogle af udstillerne er: Det lokale rejsebureau NILLES Rejser deltager for første gang på messen. NILLES Rejser er et erfarent nordjysk rejsebureau, som er kåret til Danmarks bedste rejsearrangør 2019. Bureauet tilbyder rejser til 150 rejsemål i 40 lande og sender hvert år over 27.000 danskere ud i verden på grupperejse med dansk rejseleder og masser af spændende udflugter inkluderet i prisen.

Nilles rejser har siden 2015 været en del af Aller Leisure og beskæftiger i dag 13 medarbejdere på kontoret i Dybvad og op mod 70 rejseledere.

TOIL ’N’ MOIL, der producerer og sælger bæredygtigt tøj og arbejdstøj i et minimalistisk design, der henvender sig til forskellige brancher, organisationer og privatpersoner. Kollektionen består af korte og langærmede t-shirts, cardigans, bukser, sweatshirts, jakker, poloer, undertøj og strømper som alt sammen kan opleves på Forårsmessen. SL Leasing A/S – Enkel flexleasing som skriver: Det skal være fuldstændigt gennemskueligt at lease en bil hos SL Leasing - det giver køreglæde fra start til slut. Vi tilbyder leasing til såvel erhvervs- som privatkunder, det være sig familiebiler, firehjulstrækkere, plug-in hybrid eller sportsvogne med løbetider fra 1-36 måneder.

Dórnor designer og producere håndlavet smykker i guld og sølv, samt diamanter, ældelsten og perler. På messen kan du se et udvalgt af butikkens designs og gøre dig et godt køb på udvalgte smykker.

Kage konkurrence

På Forårsmessen 2020 kårer Arena Nord igen ”byens bedste hjemmebager”. I år med temaet ”Midt om natten”. Alle kan tilmelde sig konkurrencen – ogde vælger 8 deltagere ud, der præsenterer deres bagværk og bliver bedømt at en professionel dommerkomité samt af 30 udvalgte messegæster.

Hvis du ønsker at deltage, så skal du gøre følgende:

Indsend dit navn, alder og kontaktoplysninger til kage@arenanord.dk

Skriv en historie om dig selv og fortæl hvorfor du holder af at bage – eksempelvis hvem du gør det med eller hvem du gør det for. De 8 deltagere medbringer den færdigbagte kage – der skal være nok til, at der kan udskæres 35 smagsprøver.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...