Ny forening vil talerør for Skagens spillesteder

SKAGEN: Musik i Skagen er en ny forening stiftet af en håndfuld af Skagens spillesteder, med det formål at arbejde for, at sikre bedre regler og vilkår for spillestederne i Skagen.

- Foreningen skal også fungere som talerør mellem spillestederne, politikerne og myndigheder, fortæller Jakob Sund, der er sekretær i foreningen.

- Foreningen Musik i Skagen går ikke ind for ubegrænset musik i det fri. Men gennem de seneste år er reglerne blevet strammet så meget, at det går ud over branchens muligheder for at efterkomme gæsternes ønsker om live musik, fortæller Jesper Winter der er formand i Musik i Skagen. Der skal være balance i forholdet mellem spillesteder og beboere, det mener vi ikke, at der er i øjeblikket.

- Politikernes udfordring er nok at finde ud af hvem der synes hvad, derfor tror vi, at det er et godt værktøj, at have en forening der kan dokumentere opbakningen til musikken, både fra lokale og fra gæster udefra. Derfor opfordrer vi private til at melde sig ind i foreningen, for at vise deres support til byens musikarrangementer, forklarer Jakob Sund.

Musik i Skagen har, i skrivende stund over 560 medlemmer, hvoraf 2/3 er lokale, og der flere blandt andet fra Norge, der har ønsket medlemskab i foreningen.

Der er i øjeblikket 13 spillesteder tilmeldt foreningen, men man forventer at flere støtter op og melder sig ind.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...