Det Grå Fyr og Skagen Fuglestation arrangerer tur på Grenen på søndag

SKAGEN: Livet på Grenen netop nu. Sådan hedder en fugletur søndag 31. marts klokken 11.00 med start fra Det Grå Fyr. Bag turen står Skagen Fuglestation i samarbejde med Det Grå Fyr.

31. marts starter sommertid? Kan det betyde noget for naturen eller vores oplevelse af naturen? Husk at få sat uret!

Hvad kan man måske opleve lige nu?

Store flokke af ringduer trækker mod Norge og Sverige. I flokkene ses nu og da nogle lidt mindre duer, det er Hulduer. De voksne Citronsommerfugle flyver efter vintersøvnen. De lægger især æg på busken Tørst.

Kom ud og oplev det der sker i naturen. Vi tager dig med ud i området og fortæller om de spændende ting, som man lige nu kan opleve i naturen. Hvad byder land og hav på lige nu? Det er dagen i dag der bestemmer vores oplevelse. Turen er på ca. 1½ time og husk godt fodtøj og medbring gerne en kikkert. Turen er ikke velegnet for dårligt gående.

Prisen er incl. Entre til udstilling og fyrtårnet. Café og udstilling har åbent kl. 10.00 – 16.00.

Billetter kan købes på www.Skagenshoppen.dk eller ved mail til skagengraafyr@nst.dk

Af hensyn til et godt arrangement er der max. antal deltagere: 30 personer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...