Efter nogen tids forsinkelse er renoveringen af Solnedgangspladsen endelig færdig.

Den 17. juli gik håndværkere og færdiggjorde den nye solnedgangsplads, og den stod klar til aftenens solnedgang, hvor der var trængsel midt i uge 29.

I følge Realdania, der har betalt til renoveringen, indvies pladsen 17.august. Inde på Realdanias hjemmeside står der masser af information om projektet.

Det var Kristine Jensens Tegnestue i samarbejde med billedhugger Ingvar Cronhammar

der løb af med sejren med projektet ”Nebensonne”, på dansk bisol, der blev offentliggjort tilbage i februar 2016.

Der er blandt andet blevet lavet kæmpestor solskive med lys i den nye belægning, efter den store renovering som entreprenørfirmaet Trigon har lavet på vegne af Frederikshavn Kommune.

Kommunen har ventet på, at kystsikringen i Gl. Skagen skulle være gennemført, så den nye Solnedgangsplads var beskyttet mod bølgerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...