Skybrudssæsonen nærmer sig, og det kan have konsekvenser for danske husejere

KOMMUNEN: Vi er officielt gået ind i sommermånederne, og for mange er det lig med solbadning, strandture – og skybrudsskader.

Med de stigende temperaturer stiger risikoen for skybrud nemlig også, og forebygger man ikke vandskader på huset, kan det ende med at blive en dyr fornøjelse.

Det fortæller Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent i Forsikringsoplysningen.

- Som husejer har du en forpligtelse til selv at forebygge og begrænse vandskader, hvis det er muligt.

- Det tror jeg, mange ikke er klar over. Hvis man ikke jævnligt vedligeholder sit hus, kan det i værste fald betyde, at man ikke kan få erstatning fra forsikringen, hvis der for eksempel opstår en vandskade efter skybrud, og den manglende vedligeholdelse er årsagen, fortæller hun.

Heldigvis er der en række ting, man nemt kan gøre for at forebygge vandskader på sit hus.

Overordnet set kan der komme vandskader på to måder - enten ved overfladevand eller kloakvand.

Overfladevand er regnvand, der samler sig og trænger ind i huset.

Kloakvandet er vand fra afløbene, der løber tilbage og potentielt kan fylde hele din kælder op.

Det er kloakvandet, der giver de største vandskader.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...