Biskop Henning Toft Bro kommer og fortæller

ÅLBÆK: Tirsdag den 19. marts er der igen sognetræf i Ålbæk, hvor biskop Henning Toft Bro kommer og fortæller ud fra emnet ”Jeg elsker den brogede Folkekirke”.

Besøget begynder i Ålbæk Kirke klokken 17.30 og fortsætter i konfirmandstuen med spisning og fortælling.

Biskoppen vil tage udgangspunkt i Folkekirkens udfordringer og muligheder, som han ser dem.

- Der er i øjeblikket en debat i gang om fremtidens kirke. Skal man f. eks. kunne komme ind fra gaden for at blive døbt? Skal højmessen have en anden form, og skal den afholdes på et andet tidspunkt?

Mange spørgsmål melder sig, og denne aften bliver der mulighed for at få drøftet disse emner. Alle er velkommen, men tilmelding til Knud Bilde er nødvendig på 30 96 09 38.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...