SKAGEN: Man skal jo være ualmindelig klatøjet for ikke at kunne se den forandring, Skagen har taget gennem de seneste år. Nu er der selvfølgelig ikke noget i vejen med forandring, men det er måske mere måden, altså, tingene forandres på.

Tag nu for eksempel Søndervej.

Den ligger i dag og nyder sig selv totalt ubeskedent med en stribe velholdte huse skærmet af ca. 3000 hvide stakitspoler. Beboerne på Søndervej tæller ikke får, hvis det kniber med nattesøvnen - de tæller stakitspoler. Jeg tror dog, at deres søvn er nogenlunde uspoleret. Det eneste, som måske kunne få dem til at vågne op i koldsved, er ejendomsskatterne.

Første bebyggelse

I starten var der pænt langt mellem husene på Søndervej. Der var faktisk kun et hus i hver ende i 1801, nemlig købmand Andreas Houmanns gård mod vest (Søndervej 1), og Peder Olesens fem fag lange bindingsværksbygning helt mod øst (Søndervej 23-25). Bygningshistorien for begge huse strækker sig ind i 1700-tallet.

I 1811 kom der en ny bygning til, da smedemester Søren Kabbeltved opførte et otte fags beboelseshus på Søndervej 20-22. Året efter tilføjede han et fjælleklædt og stråtækt hus på den anden side af vejen (Søndervej 13), hvor der var kostald og smedje. Det er i dette hus, man langt senere finder den døvstumme skomagerfamilie Byron, hvor herren i huset, Henry Byron, endda havde et kunstigt ben.

Ligeledes i 1812 byggede tømmermand Chresten Sørensen Lønstrup et stråtækt og fjælleklædt beboelseshus på adressen Søndervej 19.

Pakhus og skole

Så var der fred og ro på Søndervej i et par år, men i 1815 skete der noget. Strandingskommissionær Lars Lund, en broder til byfoged Ole Chr. Lund, byggede sig et pakhus allerøstligst på Søndervej 36. Huset, som i dag er opdelt i to matrikler og benyttes som feriebolig, tilhørte i en lang årrække bundgarnsfisker Lauritz Olsen.

”Østerby Skolehus”, et elleve fag langt hus, der ligesom de andre på vejen var stråtækt, blev rejst i 1816 i bindingsværk og klædt med fjæl. Her skulle Østerbybørnene undervises! Foruden skolestuer var der bolig for degnen, som havde et par stuer og en kostald. Skolen var i brug til 1844, hvor en spritny skolebygning stod klar på Sct. Laurentii Vej 18.

Strå, fjæl, bindingsværk

Søndervej 32 blev opført af Niels Pedersen Krog i 1816. Igen er der tale om et fjælleklædt bindingsværkshus tækket med strå. Sådan var byggestilen på den tid generelt i Skagen.

Der indtræffer selvfølgelig nogle bygningsmæssige forandringer med de nævnte huse i de følgende år. Husene får tegl på taget og grundmur, men ellers sker der faktisk nul og en skid, indtil fiskehandler Johan Jacobsen bygger huset på Gæstgiverstien 8, senere kendt som Søndervej 15.

Gæstgiverstien

Flere af husene på Gæstgiverstien blander sig med Søndervejsbeboelserne af den simple grund, at tilkørslen til husene nødvendigvis må foregå fra Søndervej. Det drejer sig om Gæstgiverstien 2, 4 og 6, hvor bygherrerne er henholdsvis Niels Chr. Jensen, Peter Lønstrup og Niels Jensen, alle fiskere og kutterførere.

Der er også store familiemæssige forbindelser mellem de forskellige matrikler, men det vil føre alt for vidt i denne omgang at holde styr på hele persongalleriet. I hovedsagen holder vi os nu til bygherrerne.

De røde huse

Fiskehandler Jacobsens hus var gulkalket, og det samme gjaldt murer August Pedersens hus Søndervej 14-16, der også er bygget 1886 samt fisker Søren Chr. Jacobsen Bødkers hus på Søndervej 11, der dukkede op i 1892, men ellers var det rødstenshusene, der nu meldte deres ankomst.

Lærer og bibliotekar Chr. Krarup byggede det potente Søndervej 9 i 1911, et hus, hvor der var plads til flere familier.

Brødrene Martin og Simon Knudsen var fiskere og slog sig ned på Søndervej 8 og 10. Martin var gift med Marie, og derfor hedder huset i dag ”Marielyst”.

De byggede deres huse i 1913 og 1915, og i samme periode skød yderligere fire rødstenshuse op: Søndervej 12, 17, 24 og 26. Kun nr. 10 og 26 har desværre fået lov til at stå i blanke sten, resten er pudset op og bemalet.

Fuldt hus

I slutningen af 1940’erne var der ved at være fyldt godt op på alle matrikler. Der var 73 fastboende skatteydere samt en flok hjemmegående husmødre plus en hel masse unger. Der var naturligvis ingen fremmede fugle, lige bortset fra malerinden Ella Heide, der i perioder opholdt sig hos familien Holst.

Søndervej kunne byde på femten fiskere og ellers en blandet flok riggere, lærere, bogholdere, arbejdsmænd, husassistenter og en enkelt murermester – Laurids Ibsen.

I de følgende år faldt de sidste brikker på plads, da manufakturhandler Ernst Højlund og kontorchef Conrad Lund Hansen – svigersøn til Simon Knudsen - byggede huse i en lidt anden stil end den gængse på Søndervej 4 og Søndervej 3. Det samme gjaldt 60’er-huset, der pressede sig ind østen for Søndervej 6.

Nye beboere

Så gik det godt i mange år. Søndervej myldrede med beboere, og i årene, hvor der var stor boligmangel i Skagen, boede der ekstra logerende i næsten alle husene.

Op igennem 80’erne ændrede Søndervej karakter. Manden med leen hentede nogle af beboerne, og der var ikke lige en ny generation, som stod klar til at overtage huset. Stille og roligt blev det ene hus efter det andet solgt og benyttet til feriebolig. Bopælspligt? Hvor ligger det?

De nye beboere, som i sagens natur kun kommer en gang imellem, er skikkelige folk, præcis som de, der stadig hænger ved i kvarteret. Der er ikke tale om massiv udlejningsvirksomhed til festsyge, norske hædersmænd, men afslappet tilstedeværelse i samvær med de faste beboere.

Der er sytten fastboende skatteydere tilbage, under halvdelen har fuldtidsjob, resten er et eller andet forhenværende. Og hvis det ikke var for den næste generation Holst, ville Søndervej i dag være blank for børn – lige bortset fra ferierne, hvor børnebørnene kommer hujende fra metropolerne, sætter liv i kludene og får pulsen op hos bedsteforældrene.

Hvad der er sket på Søndervej, svare ganske nøje til, hvad der også er foregået i mange andre kvarterer i de gamle bydele. Man kan håbe, at der stadig vil være en stribe faste beboere, som holder stand – også for de ferierendes skyld.

Og Søndervej er jo altså stadig den labreste færdselsåre i byen. Ingen diskussion om det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...