Moonjam afsluttede en fantastisk sommer med koncert i Café Knuth’s Gårdhave i Skagen.

Under åben himmel og næsten tropeagtig vejr, tog Moonjam 200 gæster med på en enestående rytmisk melodisk rejse, på årets sidste officielle sommeraften.

Der var genlyd med alle sangene og musikken, som hittede sidst i firserne og i halvfemserne. Sange som Bag de blå bjerge, Gennem ild og vand, Belisa, Annabella, Midsommernat, Shaida.

Det var årets tredje koncert med Monnjam på Café Knuth’s i Skagen, de to første havde indehaver Flemming Knuth arrangeret i uge 29, hvor begge koncerter trak fuldt hus.

Det blev en smuk aften i gårdhaven, med nostalgi, melankoli, glæde og lykke oplevelse for de mange gæster. Med brødrene Rasmus og Morten Kærså, der jo har et ret så godt greb om den musikstil de grundlagde med hedengangne Sneakers for 40 år siden, blev det til mange velkendte og ørehængende numre, hvor hvedparten har saxofonen i en karakteristisk og tydelig rolle, smukt båret igennem aftenen af Bobby Ricketts følsomme og poetiske toner, der fulgte publikum helt ind i sjælen.

Musikken skulle stoppe kl. 23, men publikums vedvarende ønsker om ekstranumre, fik bandet til at spille videre til årets sidste sommeraften lakkede mod enden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...