13 Hytter med forskellige smagstemaer stilles op i haven bag Aalbæk Gl. Kro og der er åbent fredag, lørdag og søndag fra 16. november

ÅLBÆK: En ny tradition er født

Med formanden for Ålbæk handels- og erhvervsforening i spidsen, er det lykkedes at få samlet 1.3 millioner kr. til opstart af Juleby i Ålbæk.

De nye arkitekttegnede (tegnet af LBB3), opvarmede og isolerede hytter er i øjeblikket ved at blive bygget ved

Nordisk Elementbyggeri (der stod for byggeriet af Matadorbyen) og vil senest 1. november 2018 være placeret i haven bag Aalbæk gl kro.

Hver hytte har indholdsmæssigt sit helt eget tema, men fælles for dem alle er, at der kan købes mad, drikkevarer, søde sager og gaveartikler af høj kvalitet.

I alt er der 13 hytter og centralt placeret i Julebyen er der overdækket pavillon, med borde og bænke, hvor man

kan nyde mad, drikkevarer og hyggeligt samvær.

Der lægges mange kræfter i belysningen af julebyen.

På udvalgte dage og tider, vil der være forskellige musikalske indslag. Smagen af jul i lysets landsby Ålbæk holder åbent fredag, lørdag og søndag fra den 16. november og til og med 16. december 2018. Alle dage fra 11 til 20.

Den 16. november 2018 kl 11 åbner Frederikshavn kommunes borgmester Birgit S. Hansen julebyen for første gang sammen med formanden for Ålbæk handels- og erhvervsforening Peter Nielsen.

De vil være omgivet af børn fra Ålbæk og Jerup børnehaver. De tre vise mænd, en falkoner, en kamel, alle hyttepersonerne, en trompetist, inviterede personer og borgere, der bare har lyst til at komme.

Børnene vil efter borgmesterens og formandens taler synge en julesang, hvorefter alle går igennem den lange lystunnel, ind i haven, hvor julebyen er.

Imens spiller trompetisten julemelodier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...