Høj søgang på bibliotekerne i vinterferien

SKAGEN: Havet er temaet på børnebiblioteket i uge otte, hvor deltagerne bliver meget klogere på søstjerne, blæksprutter, hvaler, finurlige skildpadder og andet kryb og kravl på havets bund.

Hvor mange arme har en blæksprutte, og hvilken farve kan sådan en fætter egentligt have?

Deltagerne tæller, klipper, farver og skriver tal på Skagens Bibliotek allerede den 13. februar, kl. 10.-13.00.

Børnebiblioteket Skagen holder desuden kreaworkshop 17. februar og 20. februar, kl. 10-00-13.00.

De mindste må gerne have en voksen med, hvis der er brug for hjælp til at styre saksen.

Der er fri entré til arrangementerne og alle er velkommen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...