Er landets 20-ende bedste skoledistrikt målt i forhold til løfteevne

KOMMUNEN: Frederikshavns skoledistrikt Øst - Nordstjerneskolen og Frydenstrand Skole under et - placerer sig fornemt i den netop offentliggjorte CEPOS-undersøgelse, der viser hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.

Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks godt 1.400 grundskoler er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund - det er det man kalder undervisningseffekten.

Ud af de 1400 skoler i hele landet løfter Distrikt Øst sine elever med 0,8, og det placerer dette frederikshavnske skoledistrikt på en 20-ende plads i det samlede billede.

Når man sammenligner skoler er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra.

Det vil det alt andet lige være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, mens det er sværere for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser.

Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte deres elever.

Hvis en skoles undervisningseffekt er 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.

Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne, men folkskolerne løfter dem også mere, end elevernes baggrund tilsiger. Til gengæld trækker efterskolerne gennemsnitligt set elevernes karakter ned.

- Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

Den forskel er der også i Frederikshavn.

Ser man på folkeskolerne, så rammer skoledistrikt syd svagest ud med en 1145-ende plads ved at sænke elevernes niveau med 0,4.

Det er svært at se, hvilken skolen pilen peger mod, fordi man på grund af kommunens sammenlægning i distrikter ikke kan se, hvilke skoler, der er tale om.

Således indtager skoledistrikt syd også en 660-ende plads ved en løfteevne på 0 og en 373-ende plads med en løfteevne på 0,2 point.

Den manglende gennemskuelig gør bare, at vi ikke kan se, hvor Dybvad Skoleafdeling, Hørby Skoleafdeling, Stensnæs Skoleafdeling, Sæby Skoleafdeling, Sæbygård Skoleafdeling eller Torslev Skoleafdeling indplacerer sig.

Så her må man altså spørge sig for på egne skoler, hvis man vil være sikker på at styre uden om den skole, der ikke løfter eleverne, men sænker deres niveau med 0,4 point.

Det samme gør sig gældende for Bangsbostrand, Ravnshøj og Gærum.

Her indtager enten Bangsbostrand eller Ravnshøj/Gærum en flot 256-ende plads med 0,3 i løfteevne, mens den anden skoleafdeling indtager en 505-ende plads med 0,1 point i løfteevne.

Også norden ud af kommunen kniber det med gennemsigtigheden.

De tre afdelinger - Aalbæk, Strandby og Skagen fordeler sig med en fornem 108 plads, 170-ende plads og 963-ende plads.

Det er en forskel i løfteevne fra hele 05 point over 0,4 point til minus 0,2 point.

Også her må man spørge sig for, hvis man skal snige sig uden om skolen, der ikke løfter eleverne.

Blandt privatskoler og efterskoler i kommunen er der også stor spredning.

Her kan man til gengæld se, hvilke skoler, der er tale om.

Rangordnet efter løfteevne bydes der ind med en 256-ende plads til Privatskolen i Sæby med en løfteevne på 0,3 point.

Derefter følger Brovandeskolen i Skagen og Privatskolen i Frederikshavn på en delt 505 plads ved en løfteevne på 0,1 - sammen plads som en af skoleafdelingerne i området vest.

Efterskolerne - Stidsholt og Hørby - lander henholdsvis på en 825-ende plads og en 1145-ende plads. I begge tilfælde løftes eleverne ikke. Der er tale om et tab -0,1 og -0,4.

Undersøgelsen er baseret på Børne- og undervisningsministeriets såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler.

Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.

Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne.

Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika er undervisningseffekten nul

Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt.

Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...