Skagen er så meget andet end det karakteristiske

SKAGEN: Begrebet arkitektur omfatter ikke blot bygninger, men også byens rum og det kultiverede landskab omkring byen.

Byrummet er både privat og offentligt ejet eller offentligt ejet afgrænset af private bygninger.

Det sidste er for eksempel tilfældet for banegårdspladsens, der efter renoveringen af banegårdsbygningen og nybygningen af Skagens Hotel tager sig godt ud, forudsat man ikke kender til det oprindelige hotel i røde sten!

Det er desuden tilfældet med Viggo Hansens plads og med "Peter Poul Pladsen", der i folkemunde har fået navn efter ejeren af McKnudsen og Poul Winther, der har skabt den flotte vandkunst midt på pladsen.

De er begge født og opvokset i Skagen, og Poul Winther, der døde her i sommer, nød den ære at blive kaldt den eneste danske kunstner, der har kunnet forny skagentraditionen. Sagt af Louisianas skaber, Knud W. Jensen.

Begrebet det offentlige byrum dækker i øvrigt både pladser, torve, gågade, parker, grønne områder, p-pladser, havnepromenader med videre.

Flere store danske arkitekter, især måske Bjarke Ingels og Jan Gehl, arbejder med byens rum både herhjemme og i udlandet. For at vække interessen for byens rum har Dansk Arkitektur Center offentliggjort en artikel på nettet om, hvad man skal fokusere på i forhold til byrummene.

De indleder deres artikel således: "Et af de særlige forhold ved et rum er, at vi må bevæge os rundt i det for at opleve det. Når du bevæger dig rundt, kan du forstå helheden". Artiklens forfatter forsætter herefter med at fortælle, hvad arkitekter og byplanlæggere har i tankerne, når de skal skabe nye byrum, der skal stå til rådighed for individuelle og gruppevise fysiske og sociale aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om funktion(er), brugere, adgangsforhold, form, akser og udsmykning. Her som i arkitektur i øvrigt er det derfor af største betydning, at byplanlæggere og arkitekter kender bygherrens og brugernes ønsker. Skagen Byting, Skagen Levende Byrum og Rotary er derfor gået sammen om at afkode, hvilke ønsker skagboerne og byens gæster har til, hvordan skolemarken ved Kappelborg kan blive til en bypark. Disse ønsker skal siden præsenteres for arkitektstuderende, arkitekter og kommunens byplanlæggere for at få frembragt forslag til indretning af en bypark. Denne skribent modtagere gerne originale forslag, der passer til stedet og Skagen. Byrummene skal gerne give muligheder for, at mennesker kan mødes, tale sammen, lege eller foretage sig aktiviteter sammen. Byrummene kan befordre fællesskaber og netværk og må også gerne få sød musik til at opstå! I Skagen har legepladsen ved Kappelborg denne funktion og under festivalen har samtlige byens rum betydning for netop fællesskaber og netværk, der rækker langt ud over den fælles glæde ved musikken. Byrummene skal helst kunne inspirere forskellige aldersgrupper og andre grupperinger med forskellige interesser. De skal være for såvel fastboende som besøgende. De skal sammen med byens huse give byen dens særpræg, dens miljø, dens atmosfære og dermed identitet. Borgernes stolthed over deres by skal man ikke underkende værdien af! Hverken for det gode liv til daglig eller for byens tiltrækningskraft. Derfor et det af største betydning, at byens borgere deltager aktivt, når der skal ske forandringer eller tænkes nyt. Det gælder aktuelt for skolemarkens forandring og et nyt udtryk i samspillet mellem i byen og havn.

Aalborg som eksempel

I Aalborg tænker de almindelige borgere og deres foreninger med i denne proces, så de lokale forslag ikke alene kommer fra erhvervsorganisationer og professionelle interesseorganisationer. Aalborg kommune skriver bl.a.: "For at få succesfulde byrum, der opfylder borgernes behov, er der brug for at nytænke dialogen med borgere, brugere, bygherrer og andre interessenter. Derigennem kan der opbygges et solidt, lokalt rodfæste for forandringer og kommende aktiviteter".

Netop rodfæstet er helt afgørende for borgernes engagement og stolthed. Inspirationen til samspillet og den nye dialog findes allerede i byens udkant, hvor kommunen i samspil med foreningen Guldmajssøens Venner har skabt et rekreativt miljø forbundet med et rekreativt stinet, Grenensporet.

Her er tale om et grønt område, der er med til at give by og landskab et afvekslende udseende med mange aktivitetsmuligheder, der er vigtige for menneskers sundhed og trivsel.

I dette tilfælde endda kombineret med det nyttige formål at modvirke oversvømmelser og strøer, der sopper i grundvand. Skagen kan herfra udvikle sig og etablere forbundne oplevelseszoner og indrette multifunktionelle byrum, der giver liv i byen og veksler mellem daglig brug og events. Om ikke før, så er vi i løbet af årets festival blevet belært om, at behovene skifter. Med den aldersgruppe festivalen tiltrækker, må vi tage højde for, at byen bl.a. skal kunne rumme flere og flere autocampere. I Skagen er vi i øvrigt så heldige at have naturen og dermed grønne og blå områder lige uden for byen, men vi har også fine grønne områder inde i byen.

Lokal kunst i Vesterby

I Vesterby har vi SIKs anlæg, vi har Byfogedskoven, og vi har den grønne plæne ved Gigt- og Rygcenteret, hvor man endda kan glæde sig over to flotte skulpturer, skabt af to af Skagens kunstnere. Den hvilende mand er skabt af Svend Danelund og manden, der bærer byrder, er skabt af Niels Helledie. Svend Danelund var som kunstner autodidakt. Han er bedst kendt for at arbejde med lys og rum i sine fantastiske billeder fra det for længst nedlagte Skagen gasværk. Desuden er han kendt for busten af Degn Brøndum i haven foran Brøndums hotel. Den hvilende mand har efter sigende en træt gasværksarbejder som model. Niels Helledie er ligeledes autodidakt billedmager. Han nyder stor anerkendelse for sine krucifikser, skulpturer og relieffer, hvori han anvender kristne og mytiske symboler, inspireret af primitive og middelalderlige udtryksformer. Om kvinden, der bærer byrder, siger Ingeborg Thusgaard, der var sygehusdirektør, da træningscenteret blev skabt: Vi ville gerne have en skulptur af Helledie. Skulpturen er sådan lidt dobbelttydig, for nok bærer det enkelte menneske byrder, men Gigt- og Rygcenteret skal lindre eller helt fjerne vægten af byrderne.

Der står i øvrigt også skulpturer af Helledie foran Skagen Skole og ved jernbanesporet mellem den gamle skipperskole og det gamle sømandshjem.

På lokalsamlingen findes en pjece med byens skulpturer. Om den siger formanden for det udvalg, der i den gode gamle Skagen Kommune fik pjecen lavet, at tiden nu er inde til at få den revideret og få tilføjet korte tekster om kunstværker og kunstnere. Det kunne være Skagen Bytings opgave at få revideret pjecen og få den gjort tilgængelig på papir og som app.

I græsset ved havnemesterboligen står der en skulptur, som kun de færreste ser. Den er ellers skabt af Robert Jacobsen, en af Danmarks mest anerkendte skulptører i udlandet. Den burde have en mere fremtrædende placering i byen. Det er nok også de færreste, der bemærker forskellen i belægningen på land- og havsiden af Ejnar Borgs rådhus eller det særlige kloaklåg midt i krydset ved arkitekt Thorvald Jørgensens apotek.

Fisker fra Hanstholm

Man kan opleve nyt i byrummene, hvis man har øjnene med sig og på forhånd ved en lille smule om, hvad man kan opleve. Heldigvis ser de fleste Anne Marie Carl Nielsens fisker foran Havnemesterboligen. Det er som bekendt en fisker fra Hanstholm, der har stået model til figuren, hvilket der engang var stor ballade om! I dag er der ingen, der tager sig af den historie, for fiskeren er et stærkt symbol på byen, dens tilblivelse og dens oprindelige befolkning. En parkeringsplads er dog desværre ikke et spændende byrum! Det er Mindestøtten ved vandtårnet også. Mindestøtten er rejst til minde om de fiskere og redningsmænd, der omkom i forsøget på at redde sømændene på den svenske brig Daphne. Selve pladsen på Daphnesvej er trang, men foran vandtårnet er der en fin lille grøn plads. Her kan man dels puste ud efter en tur i tårnet eller i Anchers Hus. Eller man kan sidde og tænke lidt over, hvor mange skagboer, der er druknet i forsøget på at redde andre, og hvad det mon betyder for nutidens skagboers stolthed og identitet? Det siges, at arkitektur er frossen musik! Det høres i byrummet, hvor du selv må finde tonerne før og efter besøget og siden sætte tekst til. Til gengæld bliver du engageret og glad.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...