Skagen Ostehus har åbnet nethandel og tilbyder et stort udvalg af spændende lokale og europæiske oste samt charcuteri, som sendes til hele Danmark.

-Vi har på trods af den trælse tid fået en god modtagelse både i butikken på Havnevej i Skagen og i ostebilen, som holder i Hjallerup tirsdage, Vodskov torsdage og Hjørring fredage og lørdage. Efter mange opfordringer kan kunder over hele landet nu bestille og få tilsendt blandt andet vores populære Skagen-oste, fortæller ostehusets nye ejer, Henrik Svanhede, der overtog forretningen den 1. marts.

Få dage senere begyndte Coronakrisen at lukke dele af Danmark ned, og Henrik Svanhede kan også se på omsætningen, at der mangler gæster udefra.

-Heldigvis bakker de lokale i Skagen og i hele Vendsyssel godt op. Kunderne er meget glade for vore nye oste- og charcuteribakker, altså tapas med oste, pølser, paté og italiensk brød, samt det nyeste, nemlig flere forskellige sandwiches. Vi kan også se, at rigtig mange er glade for vore europæiske og nordjyske oste, fortæller Henrik Svanhede.

Skagen Ostehus sælger oste og charcuteri via hjemmesiden www.skagenostehus.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...