SKAGEN: Følger du eller man skulle måske sige følger De med i den populære TV serie Badehotellet på TV-2, så kom og oplev virkelighedens Badehotel.

To Skagenkunstnere Niels Poplens og Jimmi Flyvholm udstiller deres kunst værker på Hjorths Badehotel i Kandestederne lidt syd for Skagen hele påsken. Der er fernisering langfredag 19 april med tapas, vin og musik og alle er velkomne. Åbent alle dage i Påsken fra kl. 13 - 17.

Indretningen og stemningen fra TV-2 serien Badehotellet er som taget ud af det gamle Hjorths Hotel fra år 1890.

Her har så kendte kunstnere som P.S. Krøyer, Marie Krøyer og Kronprins Christian Rex indskrevet sig.

Billedkunstner Niels Poplens har udført mere end 180 Skagenmalerier og udstiller sammen med skulpturkunstner Jimmi Flyvholm. Kunstneren vil være til stede under udstillingen og her fortæller de om deres kunstværker. Begge kunstnere er medlem af Skagens nye Kunstnersammenslutning www.de-frie.com

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...