Byens spidser tog affære og samlede penge og bøger ind til biblioteket, som skulle komme de fattige til gavn

Kammerherre Scavenius på Gjorslev, kancelliråd F. Hegel, forfatteren M.A. Goldschmidt og pastor Pontoppidan fra Randers var blandt de mange bidragydere, da der skulle skrabes bøger og penge sammen til et bibliotek i Skagen i 1869. Det åbnede 15. marts, og denne dato 150 år efter, fredag den 15. marts, fejres jubilæet med kage, saft og kaffe til alle fra kl. 10-14.

Men tilbage til historien om biblioteket.

Det var byens absolutte spidser, der tog initiativet: Byfoged Frich, lodsoldermand Nielsen, pastor Tønnesen og skolelærer Nielsen fra Højen sendte i 1868 en bønskrivelse til biblioteker, forlæggere og kendte folk i landet, hvor man tiggede om bøger ”passende for fiskere, håndværkere eller små avlsbrugere”.

En bogsamling skulle være med til at vænne almuen af med at hænge i butikkerne og drikke brændevin i ledige stunder.

Bibliotek i præstegården

Opfordringen blev godt modtaget, og man havde snart en bogbestand på 600 bind. Bøgerne blev anbragt i Rasmus Holst købmandsgård, der fungerede som præstegård, og pastor Tønnesen stod for udlånet. Der var brugerbetaling, to skilling for en bog, tre skilling for to bøger, som var det maksimale antal, der kunne lånes.

Næppe mange skagboer blev tørlagte af den på alle måder agtværdige indsats, og biblioteket førte en hensygnende tilværelse. I en kort årrække befandt bøgerne sig i Vesterby skole, hvorefter de havnede i præstegårdens tørvehus.

Borgmester Schwartz tager affære

I 1899 fik Skagen en ny borgmester, juristen Otto Georg Schwartz. Han arbejdede ihærdigt for at højne levevilkårene for skagboerne og agiterede for en offentlig vandforsyning og forbedrede kloakforhold. Bibliotekssagen lå ham også på sinde, og det lykkedes for ham at skaffe støtte til sagen både fra stat og kommune.

Bøgerne blev flyttet hen i venteværelset til kæmnerkontoret, der da lå på det nuværende Sct. Laurentii Vej 18. Skolelærer Kristian Krarup stod med ildhu for udlånet assisteret af forfatteren Harald Bergstedt og fhv. købmand Jens Fredborg.

Bibliotek i Realskolen

Biblioteket blev reorganiseret i 1920 og flyttede som en selvejende institution over i Realskolen, det nuværende Virkelyst på Drejerstien.

Krarup rejste fra byen i slutningen af 1920’erne og blev afløst af postassistent M.G. Berthelsen.

Atter var biblioteket ved at sande til, og man måtte have assistance fra Centralbiblioteket i Hjørring for at få ryddet op i sagerne. Overbibliotekar Helge Nielsen og biblioteksassistent frk. Klock kasserede over halvdelen af bogbestanden for voksne og samtlige bøger i børnebiblioteket.

Herefter fandt der et omfattende nyindkøb sted, og den 7. september 1937 kunne man genåbne biblioteket med bankassistent Poul Møller som leder, assisteret af tidligere konfekturehandler Bodil Hauschildt.

Kommunebiblioteket

Ti år senere blev biblioteket til en kommunal institution. De efterfølgende års store stigning i folketallet i byen skabte problemer for Skagens Bibliotek. Man havde efterhånden desperat brug for flere læsepladser og reoler til materialerne. En tid overvejede man at flytte biblioteket hen i det rådhusbyggeri, man så småt gik og fantaserede om.

Imidlertid købte byrådet i 1962 sparekassebygningen på Sct. Laurentii Vej 23. Det blev ikke sagt åbent, men det lå i kortene, at her skulle biblioteket flytte over. Det skete da også allerede i august måned, hvor Ingeborg Jensen fortsat var leder og hvor man yderligere ansatte bibliotekar Johs. Daubjerg og hans kone Helle, der var børnebibliotekar.

Biblioteket udvides

Da åbningen blev markeret, havde arkitekt Carl Albrechtsen allerede lavet tegningerne til en udvidelse af biblioteket ud mod Kroghsvej. Det blev også straks lettere at komme på biblioteket, hvor der nu var åbent fra 9.30 til 11.30 og igen fra 15 til 20 mandag til fredag. Lørdag havde man åbent 9.30 til 11.30.

Kasserede bøger kunne afhentes af fiskerne, som tog dem med til søs og kunne smide dem over rælingen, når de var læst.

Skagenstuen blev etableret i 1963. Her samlede man bøger og andet materiale, der havde relation til byens historie, og dermed lagde man grundstenen til det, der i dag er Lokalhistorisk Arkiv.

Biblioteket gjorde sig stærkt gældende i byens kulturliv. Musikforeningens flygel var placeret centralt i udlånslokalet, og her blev der afholdt koncerter af fineste karakter. Børneteater, foredrag og studiekredse i stribevis havde biblioteket som medarrangør, og i 1968 åbnede man som et af de allerførste steder i Danmark for udlån af plader.

Søndagsåbent

Arbejdstiden for bibliotekets brugere var stadig rimeligt lang i forhold til åbningstiden, så derfor lukkede man frejdigt biblioteket op om søndagen i 1968. Initiativet trak overskrifter i alle landets aviser, og forargelsen var massiv i de nationale biblioteksorganisationer. Intentionen var faktisk på sigt at holde biblioteket åbent alle dage fra 8 til 22 – når man ellers kunne få personale i et passende omfang til at tage sig af betjeningen.

Skagens Bibliotek måtte desværre atter trække følehornene til sig, og først da man flyttede op på Kulturhus Kappelborg i 2011 blev der lukket op for sluserne og givet fri adgang til alle bibliotekets herligheder i de fleste af døgnets timer.

Mange aktiviteter

Men i de mellemliggende år var idérigdommen stor i biblioteksvæsenet. Man havde dog en lovlig høj profil, når det gjaldt romanerne, og lånerne måtte kigge langt efter forfattere som Morten Korch og Lars Nielsen. Til gengæld indkøbte man udenlandske billedbøger for at tækkes byens fremmedsprogede turister.

Der blev åbnet filial i det tidligere kommunekontor i Aalbæk, og bibliotekarerne hjemsøgte patienterne på Skagens Sygehus og de ældre medborgere på De Gamles Hjem. Man kunne også hente bøger hos købmanden i Hulsig, og bibliotekets pedel kørte rask ud med bøger og blade til gangbesværede, der ikke magtede turen til udlånslokalet.

Lydavis og fotonotering

I 1982 begyndte biblioteket at producere og udsende en lydavis på kassettebånd til blinde og andre synshandicappede, og så begyndte det ellers så småt at trække op til den helt store omvæltning for biblioteket, bibliotekarerne og lånerne.

Hidtil havde en grumt stor del af arbejdet bestået i at opbygge og vedligeholde et gigantisk kartotekssystem, og en lang række procedurer omkring fremskaffelse af bøger fra andre biblioteker krævede uhyrlige ressourcer. Hele processen omkring udlånskontrol var også enormt arbejdskrævede, langsommeligt og ikke just hylende grinagtig. I 1979 indførte man fotonotering, som lettede på arbejdet i skranken.

EDB

Lånerne, som manglede fortrolighed med kartotekssystemet, var prisgivet bibliotekarerne, som dog naturligvis sprang som kakerlakker for at være behjælpelig.

Nu bankede den elektroniske databehandling på døren og tog hele biblioteksverdenen ved vingebenet. Mange bibliotekarer fik tynd mave ved fremtidsudsigterne, andre så med fryd frem til at kunne droppe millioner af opslag i trykte kataloger og i stedet klare ekspeditionerne ved at fingerere lidt ved tastaturet.

Byrådet bevilgede de første 110.000 kr til edb-anlæg i 1987, og snart fik man adgang til et hav af databaser med mængder af information. I efteråret 1992 inddaterede man hele bogbestanden og forsynede den med stregkoder, som så igen senere blev erstattet af chips.

Så kom internettet, og siden så ingen sig længere tilbage.

Ind på Kappelborg

Efter kommunesammenlægningen i 2007 blev bibliotekerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby klasket sammen i én enhed, men det helt store ryk kom, da Kappelborgskolen blev bygget om til kulturhus, og biblioteket forlod den gamle sparekasse for at flytte ind i spritnye rammer, som personalet havde haft alle muligheder for at sætte sit præg på.

Det hele startede med bøger af papir, men siden blev mange informationer transformeret til andre medier. Bibliotekets udbud er spraglet, og der er masser af facetter i den 150 år gamle institution. Der er al mulig grund til at kippe med flaget, når et af landets ældste biblioteker fylder rundt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...