Det er en myte, at Plesner indførte de gule huse i Byen

Når man ankommer til Skagen med tog og står af på stationen, møder man Skagen-arkitekten Ulrik Plesner i form af den ombyggede stationsbygning. Man har faktisk allerede mødt hans arkitektur på vejen fra Frederikshavn til Skagen, idet han har tegnet alle de mindre stationsbygninger fra Strandby til Højen.

Desværre er alle stationsbygningerne nu kørt ud på sidesporet og frister en skammelig tilværelse, lige bortset fra Højen og Skagen station.

Har man lyst til at stifte nærmere bekendtskab med, hvad denne geniale arkitekt har lagt navn til i Skagen, kan man på turistkontoret i havnemesterboligen på havnen få en folder, der fortæller om Plesner og indeholder et kort, som man kan følge rundt til de over 80 bygninger, Plesner nåede at tegne i Skagen i årene fra 1892 til 1933. Havnemesterboligen regnes af mange for den smukkeste af de bygninger han skabte.

Hvem var denne fremragende arkitekt?

Han er født i Vedersø Præstegård i 1861. Hans far anlagde den præstegårdshave, som digterpræsten Kaj Munk senere kom til at holde så meget af, da han boede på stedet.

Plesner tog udvidet præliminæreksamen juni 1878, var murerlærling to somre; tog afgang fra Teknisk Skole i København september 1883 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole i almindelig forberedelsesklasse fra maj 1880. Han tog afgang januar 1893 og var ansat som konduktør ved restaureringen af Ålholm og udførte opmålinger for Akademiet.

Konduktør i Skagen

Han kom til Skagen i 1891 for at føre opsyn med bygningen af Højen Fyr. Efter sigende var det maleren P.S. Krøyer, der førte ham sammen med Degn Brøndum, og det førte til, at han blev arkitekt på den tilbygning til gæstgivergården, som ændrede stedets status til hotel. Det skete i 1892, to år efter at jernbanen var ført igennem fra Frederikshavn. En begivenhed, der jo virkelig satte gang i turismen i Skagen.

En stor del af Plesners virke kom til at foregå i Skagen, hvor han også boede i lange perioder og var et skattet medlem af den berømte kunstnerkoloni. Også byrådet i Skagen brugte ham som æstetisk censor ved alle nybyggerier.

Plesner ude i landet

Der er tre byer i Danmark, hvor man kan finde bygninger tegnet af Plesner. Det er København, Skagen og Ringkøbing. Sidstnævnte ligger jo tæt på Plesners fødested i Vedersø.

De smukke Plesner-huse er Ringkøbings kendetegn. Han var med til at lægge fundamentet for byens købstadstemning.

Plesner var en produktiv og stilskabende arkitekt, som på sin vis satte ind mod det føleri og den overdrevne individualisme, som havde bredt sig inden for arkitekturen i tiden omkring første verdenskrig. Han er fra den generation af arkitekter, der kom fra kirkelige miljøer, og den enkle byggestil med tætte, sammenstillede bygninger i røde kulbrændte mursten og hvide gesimser og bånd blev en stærk inspirationskilde for den unge arkitekt.

Og lad os så lige få aflivet myten om, at det var Plesner, der indførte den gule farve på husene i Skagen. Det var det ikke, hvilket jo også kan ses af ovenstående beretning om hans huse i Ringkøbing.

Tværtimod var de første huse, han tegnede i Skagen ”røde”. Det gælder for eksempel Brøndums Hotel, Posthuset, Havnemesterboligen, kantor Larsens hus på Havnepladsen og Teknisk Skole.

Gå en tur i Skagen

En god og overskuelig måde at opleve en række af Plesners huse i Skagen på, er at begynde en tur på Markvej. Her ligger på nummer 4 bager Saxilds gård, som i dag hører til Michael og Anna Anchers hus. Gården er fra 1800-tallet og Plesner stod for en ombygning af stuehusets facade.

Lidt længere henne ad Markvej i nummer 4 ligger Michael g Anna Anchers Hus. Bemærk, at der ved skiltet ved indgangen til huset står navnene i den rækkefølge med hans først. Det var dengang!

Da Michael Ancher og hans kone flyttede fra Havehuset i det nuværende Skagens Museums have og til huset på Markvej, var de ikke de første kunstnere, der havde boet i huset. Huset havde tidligere haft sommergæster som blandt andre familien Drachmann og maleren Christian Krohg. Nu var det altså Ancher, der flyttede ind som husejer.

Den rige maler

Ancher blev med årene en holden mand. Han hørte efter sigende til blandt byens tre største skatteydere. Det skyldes til dels, at han - diplomatisk udtrykt - var ret sparsommelig.

Dertil kom, at han faktisk var, hvad man i dag vil betegne som en slags fiduskunstner. Det afslørede Knus Voss, mens han var direktør for Skagens Museum. Med Voss’ ord, så malede Ancher 9 billeder med venstre hånd, mens han malede et med højre. Det gav penge fra sommergæster på souvenirjagt.

Så i 1911 kunne Ancher - efter mange betænkeligheder - hos Plesner bestille en tegning til en tilbygning til det gamle hus. Den første tegning kasserede Ancher. Det blev for dyrt, de lokale håndværkere kunne ikke bygge sådan noget, og skagboerne havde alligevel ikke sans for at glæde sig over sådan et hus. Så fik han det hus, der stå der endnu. Man ikke lade være med at ønske, at man kunne se tegningerne af det, han kasserede.

Perler på en snor

Hvis man fortsætter over på den anden side af gaden, kommer man til Teknisk Skole, som også er et Plesner-hus. Videre ad det højre fortov kommer man til fru Baumanns hus, som i en periode rummede et konservator-værksted.

Skråt over for det ligger ”Strygejernet”. Et navn det har efter sin facon, og er endnu et eksempel på en af de mange ombygninger, Plesner kom til at stå for. Det samme gælder det tidligere bibliotek. Den oprindelige bygning var som telegrafstation opført i 1906 af den navnkundige justitsråd Lars Holst. Bygningen blev i 1915 ombygget efter tegninger af Plesner.

Da post- og telegrafvæsenet blev slået sammen 1927, blev telegrafstationen nedlagt. Tre år efter

rykkede Sparekassen for Skagen og omegn ind i bygningen, hvor de havde til huse indtil 1962, hvor Skagen kommune overtog bygningen og indrettede bibliotek i den.

Næste hus, som Plesner har været involveret i, er borgmesterboligen, hvis oprindelige bygning i 1909 blev ombygget efter tegninger af Plesner.

Den smukke gotiskprægede murstensbygning, man derefter kommer til, er posthuset, som nu er den smukke ramme om Sparekassen Vendsyssel. Den oprindelige bygning blev opført i 1910 for søstrene Anna og Vilhelmine Holst, som derefter lejede bygningen ud til postvæsenet.

Så kommer man til den tidligere Skagens Bank, som også er en bygning, der har været ombygget flere gange.

Nu kan man dreje ned ad Holstvej, hvor man et stykke nede kommer man til Hotel Plesner, som oprindelig blev bygget som købmandsgård for købmand Jens Holst. Han døde ret ung af den spanske syge. Hans kone ville ikke bo i det store hus, og fik Plesner til at tegne en enkebolig, som blev opført lidt længere nede ad Holstvej. Der er tandlægeklinik i dag.

Østerby

Så kan man dreje til venstre ud af Østre Strandvej. Her kommer man til Brøndums Hotels anneks, ”Admiralgården”. Navnet refererer til Degn Brøndums bror John Brøndum. Han havde sejlet i mange år, indtil han på grund af sygdom måtte gå i land. Nu er det jo ikke svært at få et øgenavn i Skagen og slet ikke dengang. Han havde sejlet som styrmand, men avancerede ret hurtigt i folkemunden til kaptajnen. Det blev senere til admiralen. Det er ham, bygningen er kaldt op efter. Øverst oppe er en lejlighed, som var John Brøndums. Gennem mange år var den sommerbolig for en københavnsk arkitekt. Han og hans kone tilbragte hvert år tre uger i Skagen. De havde deres egne møbler og malerier opmagasineret i et rum i forbindelse med lejligheden. Nogle dage før deres ankomst gik personalet så i gang med at møblere lejligheden. Der kan i den forbindelse fortælles, at ægteparret dagen efter ankomsten gik op på borgmeterkontoret og hilste på borgmesteren, som hermed fik at vide, at nu var de ankommet. De var også der henne for at meddele, at nu rejste de igen.

Venstre om annekset kan man gå ad Anchersvej til Brøndums Hotel. Dette imponerende hotelkompleks er endnu et eksempel på Plesners evne til at tegne tilbygninger. I 1892 tegnede Plesner den første tilbygning til den gamle gæstgivergård. Denne store bygning må have været et imponerende syn i det ellers så lave Skagen. Tilbygningen viste sig hurtigt at være for lille og allerede i 1897 tegnede Plesner endnu en tilbygning, og i 1905 kom så den tredje tilbygning, som stod i nøjagtig 50 år, så brændte den og blev aldrig genopført. Soklen kan stadigvæk ses.

Går man lidt længere kommer man til Skagens museum, hvis oprindelige bygning og sydlige tilbygning er tegnet af Plesner.

Komponisten og kirken

Komponisten Hakon Børresen boede i 1910 i Drachmanns hus og besluttede sig for at ville have sit eget hus i Skagen. Han købte en grund på det nuværende Chr. d. 10svej, og fik Plesner til at tegne et hus til sig. Efter sigende var han – forståeligt nok – så begejstret for Drachmanns hus, at hans eget blev en forstørret udgave af digterens. Huset blev i første omgang vandskuret og senere malet hvidt, senere igen gult.

Til sidst skal der fortælles lidt om Skagens smukke kirke. Den er også et eksempel på Plesners evne til at ombygge med stort hensyn til det oprindelige. Den oprindelige kirke blev indviet i 1841. Den havde kongelig bygningsinspektør C. F. Hansen som arkitekt. Manden bag blandt andet Københavns Domhus og Københavns Domkirke!

Et halvt århundrede senere var den alt for lille til den efterhånden store menighed. En arkitektgruppe med blandt andre Thorvald Jørgensen, kom med et forslag til en ny kirke, som ville koste 90.000 kr.! Det havde man ikke råd til. Så kiggede Plesner på den oprindelige kirke og tegnede et forslag til en ombygning, som ville kunne gøres for 60.000 kr. Det havde man råd til. Så fik Skagen sin store smukke kirke. Umiddelbart kan man ikke se, hvor den oprindelige kirke er, men kommer man op på kirkens loft er der tydelige tegn på ombygningen.

Ulrik Plesner var en vigtig del af den kunstnerkoloni, der var i Skagen dengang. Hans værker, husene, er nok så meget et besøg værd, som malerierne på museet.

Plesner døde i 1933 og blev begravet blandt andre medlemmer af kunstnerkolonien på Skagens Assistenskirkegård.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...