Klar med samlingsplads og legeplads efter støtte fra Nordea

KOMMUNEN: Der satset stort i Skærum i øjeblikket.

Sogneforeningen er aktuel med en satsning, der retter sig mod etablering af en samlingsplads med en insekthabitat og sansemotorisk legeplads.

Det koster det meste af en nedlagt bondegår, men så er det jo bekvemt at Nordea-fonden netop nu står klar med en stor pose penge til at styrke aktive fællesskaber i de små bysamfund.

Posen indeholder 31,8 mio. kroner i denne anden og sidste uddelingsrunde og flere end hver tredje af de 1300 små byer i Danmark har søgt - her i blandt altså også Skærum.

Og den ansøgning har Nordea-Fonden valgt at imødekomme med et beløb på hele 265.000 kroner.

Satsningen i Skærum kommer ikke uventet.

For to år siden udarbejdede Skærum Sogneforening et prospekt, der skal være grundpillen for hele udviklingen af Skærum og omegnens natur.

Skærum er mod nord omkranset af bakker og et farverigt mekka af skov tro mod årstidens ånd.

I retning mod de tre andre verdenshjørner strækker sig et landskab med landbrug og store gårde, så langt øjet rækker med få undtagelser, hvor bakkerne opsluger landskabet.

Landsbyen har uomtvistelig det omkringliggende landskab til sin fordel, og derfor faldt det lige for at gøre Skærums brand til naturen.

Der blev derfor iværksat planer til at bygge arrangementer op i samspil med naturen, hvor byens spejderhytte og aktivitetshus er omdrejningspunktet.

Og nu føjer sig så både samlingsplads og legeplads til satsningen.

Samlet har 60 andre små byer også fået tilsagn om støtte

I alt har fonden modtaget mere end 513 ansøgninger fra 471 småbyer.

- Vi er overvældede og også overraskede over den store interesse. Samlet set har vi modtaget ansøgning fra mere end hver tredje landsby og mindre bysamfund i landet. Det understreger, den fornemmelse vi havde i forvejen: at de små bysamfund formår at løfte i flok for at realisere deres drømme, siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Nordea-fonden vil med puljen inspirere de mindre lokalsamfunds drivkræfter og give plads til de ofte oversete potentialer, som kan samle byen og dens beboere.

- Vi ser puljen som et økonomisk rygstød til de lokale ildsjæle. Mange steder har man foruden vores støtte selv rejst midler via kommunen, lokale indsamlinger og andre fonde, siger direktør Henrik Lehmann Andersen.

Ansøgningerne spænder vidt, men alligevel er der nogle klare tendenser.

Aktivitetspladser, shelters og legepladser hitter, og der er mange stier, broer og multibaner blandt de 61 støttede projekter, som fordeler sig over hele landet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...