SKAGEN: Efter at myndighederne havde givet lov til at genåbne caféer og restauranter mandag 18. maj, var man var klar til Kristi Himmelfartsdagene, hvor man forventede det helt store rykind af gæster i Skagen.

Der kom danskere og der kom mange, men ingen svenskere og nordmænd eller andre udlændinge.

De manglende udlændinge og myndighedernes krav om, at der skulle være lukket kl. 24 og at der ingen musikarrangementer måtte være, lagde en dæmper på glæden hos Jakob Sund, indehaver af Jakob´s Café & Bar.

- Vi havde pænt med gæster i de tre første dage inden Kristi Himmelfartsdag, hvor det hele kulminerede, fortæller Jakob Sund. - Det var rigtig dejligt at se så mange danskere i Skagen, men vi savnede også alle de norske og svenske gæster, som vi har været vant til.

Spisende gæster havde booket til aftenmenuen på Jakob´s, men det var lidt ærgerligt, at baren ikke kunne være åben efter kl. 24. Musikarrangementer og hygge i baren efter midnat, er den del af Jakob´s DNA og er svært at undvære for både os og vores gæster, fortæller Jakob Sund

Så nu vi glæder vi os til at give den fuld gas, når myndighederne giver os lov, sluttede Jakob Sund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...