Slagter Munch i Skagen skriver på Facebook, at de på grund af smitte blandt personalet er nødsaget til at lukke butikken midlertidigt

SKAGEN: På dagen hvor antallet af registrerede corona-tilfælde igen satte rekord, annoncerede Slagter Munch i Skagen, at de også er ramt af virus.

På Facebook skriver de, at deres medarbejdere er blevet ramt af covid-19, og de har derfor set sig nødsaget til at lukke butikken. I første omgang indtil på torsdag.

- ... Vi åbner selvfølgelig først igen, når vi kan sikre en bemanding, hvor alle medarbejdere kan møde ind med et negativt prøvesvar, skriver de på Facebook.

Slagter Munch bekræfter over for NORDJYSKE, at de holder lukket, og at det skyldes, at først én og nu to medarbejdere er blevet testet positive for cronavirus.

De beklager de gener, som lukningen måtte få for deres kunder, og understreger, at der ikke er risiko for at smitte gennem fødevarer.

- Vi har valgt at gå med livrem og seler og så forsigtigt og ansvarligt til værks som muligt – og håber på kundernes forståelse for denne tilgang. Vi glæder os til at servicere Jer igen!, skriver de.

SLAGTER MUNCH: BUTIKKEN HOLDER LUKKET Kære kunder, COVID19-virussen breder sig over hele verden, og det gælder...

Slået op af Slagter Munch Skagen iSøndag den 25. oktober 2020

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...