Boutique Collett har overtaget Lene Bjerre Lagersalg

SKAGEN: Kunder i stort tal kørte i mange år til Nibe til Lene Bjerre Lagerslag. Nu er Lene Bjerre Lagersalg åbnet i Skagen. Indehaver af Boutique Collett - Laila Munkholm Collett - slog torsdag morgen dørene op til lagersalget på Buttervej 33.

Den første time torsdag var reserveret VIP-kunder, og herefter er der åbent fire dage for alle interesserede.

Kunderne bliver fristet med gode tilbud inden for interiør - der er stel, bestik, duge, puder, bad artikler, kosmetik tasker, håndklæder, kunstige planter, lamper, stager, lys, møbler og gardiner. Alt sammen til nedsat pris.

Butique Collett på Sct. Laurentii Vej i Skagens midtby sælger Lene Bjerre-produkter, og via sin kontakt til firmaet fik Laila Munkholm Collett mulighed for at overtage lagersalget.

Laila Munkholm Collett oplyser, at Lene Bjerre Lagersalg åbner igen i uge 7 i februar - og igen til påske.

- Måske kan folk kombinere besøget i lagersalget med et ophold i Skagen.

Ved siden af Lene Bjerre-udsalget har Laila Munkholm Collett åbnet salg af børnesko fra Green Comfort, og det har øget interessen yderligere for udsalget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...