Den tidligere frederikshavner Peter Dyreborg har netop sat poetry slam på print

FREDERIKSHAVN: I 2019 har digter-konkurrencen poetry slam 20-års jubilæum i Danmark.

Og nu udkommer den første danske egentlige fagbog om slam.

Den frederikshavnsfødte digteren Peter Dyreborg , der står bag bogen.

Han var med som én af de første poetry slammere i landet i 1999 og er stadig aktiv slammer i dag med shows, der tiltrækker op mod 750 publikummer til hvad der basalt set blot er en digtoplæsning.

Men i litteraturmiljøet har der både dengang og nu ofte været en opfattelse af, at poetry slam er underlødig poesi, måske netop på grund af slams populistiske elementer.

Den vigtigste regel i poetry slam er, at slammerne skal stille op med tekster de selv har skrevet.

Man skal ikke godkendes på forhånd, og man bliver ikke bedømt af en særlig jury.

Det er publikum, og kun publikum, der bestemmer hvad der er godt eller dårligt.

Herved adskiller slam-miljøet sig fra det mere traditionelle litterære miljø, hvor man først skal udgives på et forlag, og helst have gode anmeldelser, før man kan høste anerkendelse.

Peter Dyreborgs nye bog om poetry slam består først og fremmest af øvelser i og tips til skrivning og performance. Han har gennem mere end 15 år undervist fx unge i at skrive egne digte, og især skoler bruger ham ofte til at vise, at digte kan være andet end kedelige timer med analyse.

Hér er budskabet, at alle kan skrive, og at det ikke handler om at følge bestemte regler for skrivning, men om at udtrykke sig.

I bogen udfordrer han dog også den hidtidige opfattelse af slam poetry som genre.

Og han ændrer selve definitionen af poetry slam, som hidtil formuleret af slams amerikanske grundlægger.

I dag findes slam over det meste af verden, og det er især udbredt i Tyskland, hvor det ikke er usædvanligt med flere tusinde publikummer, og hvor det fx kan minde mere om storytelling og stand up comedy end egentlige digte.

Netop den måde, som slam har udviklet sig på rundt omkring i verden, er også Peter Dyreborgs begrundelse for, at slam ikke længere kun omfatter poesi, men er litteratur i bred forstand.

Dette er ikke så opsigtsvækkende uden for slam-miljøet, men hvad der er mere interessant er, at de performative og eventprægede dele af poetry slam-kulturen, som i de første mange år var uglesete i finlitterære kredse, i dag er faste bestanddele på litteraturfestivaler og litterære arrangementer i al almindelighed.

Og den mere udadvendte og konkrete skrivestil, såvel som den performative oplæsning, der netop er karakteristisk for slam poetry, ses i dag også hos talrige digtere uden for slam-miljøet.

Herved har poetry slam, der startede som et oprør, og blot var nichekultur, i en vis forstand været med til at sætte spor i litteraturen og det litterære miljø generelt, både i Danmark og mange andre lande.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...