SKAGEN: Frem til efterårsferien vil man på Skagen Odde- og Naturcenter kunne se udstillingen Plesner & Bindesbøll - to arkitekter i Skagen.

Udstillingen koncentrerer sig især om de projekter i Skagen, som Ulrik Plesner og Thorvald Bindesbøll var involveret i, men der vises også eksempler på bygningsværker og designopgaver opført og udført af de to arkitekter andre steder i landet.

Arkitekter – hvad er det for noget?

Der var ingen, der havde brug for arkitekter i Skagen i 1800-tallet. Ej heller længere tilbage i tiden. Skagboerne kunne godt selv finde ud af at klaske de fjælleklædte bindingsværkshuse sammen, som var den generelle boligtype i fiskerlejet.

Undtagelser var der dog. Der har sikkert været en bygmester med sans for store proportioner til stede, da man i 1300-tallet byggede Sct. Laurentii kirke, og vi ved, at Philip de Lange var arkitekt på Danmarks første murede fyr, Det hvide fyr, som blev bygget i 1747.

Helt sikkert er det også, at den nu verdensberømte arkitekt, C.F. Hansen, i sin høje alderdom tegnede den nye kirke i 1841, og at N. S. Nebelong var manden, der slog stregerne til Det Grå Fyr i 1858.

Det er dog uvist, om d’herrer arkitekter nogensinde satte deres ben i Skagen, eller om de bare leverede tegningerne og scorede honoraret.

I 1891 skulle man igen bygge et fyr i Skagen, nemlig Højen fyr. For at føre tilsyn med byggeriet sendte Farvandsvæsenet en ung, knapt nok færdiguddannet arkitekt. Han var født i Vestjylland i 1861 og ud af en præstefamilie. Han hu stod dog til noget andet, og han kom i murerlære for senere at starte på Akademiet.

Det var meget almindeligt, at man i studietiden ragede noget relevant erhvervserfaring til sig, så det var ingen uerfaren grønskolling, der kom til byen - selv om han kun var 30 år gammel. Han hed Ulrik Plesner.

Opgaver i Skagen

I Skagen boede ungkarlen på Brøndums Hotel, og han faldt hurtigt i hak med hotelværten Degn Brøndum og de repræsentanter for kunstnerkolonien, der spøgte i byen i 1890’erne.

Det kastede hurtigt nogle opgaver af sig. For Brøndum lavede han en tårnbygning på vestgavlen af gæstgiveriet og senere to større tilbygninger til hotellet.

Byfogedgården ombyggede han, så Krøyer og Marie kunne bo og arbejde der. Han bistod Krøyer med at få styr på perspektivet i det store Børsbillede i 1895, det gigantiske maleri, som man helt sensationelt vil kunne se på en udstilling på Skagens Museum til sommer, og så tegnede han forresten også Krøyers blærede palæ på Bergensgade i København.

Udensogn byggerier

Samtidig havde Plesner gang i store byggerier flere steder i landet. I den forbindelse kom han i kontakt med arkitekten Thorvald Bindesbøll. Bindesbøll var femten år ældre end Plesner, men de kom til at sætte meget stor pris på hinanden, og Plesner benyttede ved flere lejligheder Bindesbøll, når der skulle laves facadeornamentik eller indendørs dekorationer.

Havnen projekteres

Da Skagen havn blev projekteret, indgik der også planer om opførelse af en havnemesterbolig og et antal fiskepakhuse. Plesner bearbejdede selv skitserne til havnemesterboligen og skabte her et af sine mesterværker.

Fiskepakhusene pudsede han Bindesbøll på, og det blev bygningsværker, der har fået ikonisk karakter for Skagen. Der bliver ganske vist ikke renset mange rødspætter i husene længere, derimod flår man i al godmodighed turisterne i de fine bygninger.

Samarbejdet med Bindesbøll kulminerede ved ombygningen af Skagen kirke i 1909-1910, hvor Bindesbøll især satte sit præg på interiøret. Desværre døde han inden arbejdet var helt afsluttet.

Skagensbanen

Plesner fortsatte i yderligere tyve år med at bygge og ombygge huse i Skagen. Hans helt store arbejdsgiver blev Skagensbanen, for hvem han tegnede stationsbygninger, remiser, pakhuse og værksteder.

Samtidig blev han rådgiver for Skagen kommune i byggespørgsmål og byplanlægning.

De første ti-år af 1900-tallet er en periode, hvor der finder en fantastisk udvikling sted i Skagen, Her skabes købstaden for alvor, og der bliver brug for langt mere komplicerede byggerier end tidligere.

Hermetikfabrikken og Den svenske Sømandskirke er to eksempler på bygningsværker, hvor tegningerne passerede Plesners tegnebord, og hvor han lige gav begge bygninger et lille løft.

Tre markante trefløjede bygningsanlæg blev det også til. Klitgaarden som sommerbolig for Chr. X og Alexandrine, Skagen sygehus og Brøndums anneks Admiralgården.

Betroede ansatte

Plesner kunne umuligt selv klare alle opgaverne. Han havde stærkt betroede medarbejdere som f.eks. den norskfødte arkitekt Thoralf Ridder og Kristian Jensen fra Holstebro.

Den nye generation af arkitekter med rod i Skagen, repræsenteret af Christen Justesen senior og Julius Berg, arbejdede på Plesners tegnestue, inden de selv fik luft under vingerne, og byens håndværksmestre var raske til at lure nogle af Plesners fiduser.

Direkte eller ad omveje har Plesner derfor haft en uvurderlig indflydelse på, hvordan Skagen kom til at se ud, og hvordan den stadig fremtræder.

Plesner i dag

Langt de fleste af hans huse står her stadig, kun det fine petroleumslager for DDPA måtte vige pladsen, da havnen blev udvidet i slutningen af 1930’erne.

Alle Plesners bygninger i Skagen er enten fredet eller har en høj bevaringsstatus, så der er en rimelig chance for at vi kan have dem i bybilledet også langt ud i fremtiden. Havnemesterboligen, Posthuset og Skagens Museum bliver næppe malet gule. Tak for det.

Prøv en gang at forestille dig, at alle Plesners bygninger i Skagen forsvandt eller blev erstattet af nogle mere ordinære huse. Byen ville da være svær at genkende.

Bindesbøll og hans vidt forgrenede virke er blevet beskrevet grundigt i bogform inden for de seneste år. Plesner er ikke på samme måde blevet taget under behandling, men det bliver der rådet bod på, når to-bindsværket om hele hans omfattende virksomhed udkommer til næste år. Bogen skrives af arkitekt Viktoria Holst Eriksen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...