SKAGEN: På visse udvalgte kommunale parkeringspladser indføres betaling i juni, juli og august.

Det oplyser Jørgen Thomsen, som er p-vagt hos Frederikshavn kommune.

- Vi starter automaterne op så de er klar fra og med mandag 1. juni og så skal der ellers betales frem til slutningen af august måned, sidste betalingsdag bliver fredag d. 31 august.

Prisen bliver fastholdt på samme niveau som seneste sæson - det vil sige 11 kroner pr. time.

Der skal betales for at parkere på alle hverdage, lørdage, søn- og helligdage fra kl. 09.00 – 18.00

Siden 2018 har det ikke været muligt at betale med mønter.

I stedet må man anvende sit kreditkort eller sin mobiltelefon enten via Easypark eller ParkOne.

Vær opmærksom på, at på enkelte af betalingspladserne skal autocampere betale 150 kroner for en overnatning. Der er skilte vedrørende betalingen på de p-pladser, hvor autocampere skal betale for overnatning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...