Der har været stor opbakning i Skagen til pigernes indsamling til Knæk Cancer, hvor 41.400 kroner er kommet fra salg af hulstensranker

SKAGEN: 41.400 kroner svarende til 207 hulstensranker har tre piger fra Skagen nu støttet kampen mod kræften med.

Andrea Bertelsen,søsteren Freja og veninden Astrid Westergaard kender alle mennesker, der har kæmpet mod kræft, og derfor besluttede derfor flere måneder siden i februar at støtte Kræftens bekæmpelse og det store Knæk Cancer Show, der fandt sted lørdag aften.

De gik i gang med at samle hulsten og satte dem på ranker. Da vi mødte dem i sommer havde de solgt ranker for 12.000 kroner og var ganske overvældet.

- Men siden da har de solgt hulstensranker for 41.400 kroner, som de kunne donere til Knæk Cancer, fortæller Mathilde Bertelsen, mor til Andrea og Freja. Andrea var den, der fik ideen til at sælge rankerne til fordel for Knæk Cancer.

- Vi vil gerne takke de mange mennesker, som har hjulpet os med at give os hulsten ellers kunne pigerne ikke have fulgt med efterspørgslen overhovedet, siger Mathilde Bertelsen.

TV 2 har kvitteret for den flotte indsats ved at bede pigerne optage nogle små film, hvoraf en blev vist i løbet af showet lørdag aften.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...