SKAGEN: Onsdag 25. november kl. 10 blev dørene igen åbnet til Pier-1 og der blev budt Velkommen i nye forfriskende omgivelser til endnu mere mode på Skagen havn.

- Vi har glædet os helt vildt til, at byde alle velkommen i butikken, der emmer af julehygge og vintermode, bløde advents- og julegaveideer, fortæller indehaver af Pier-1 Minna Starbæk.

Pier-1 lukkede 10. november for et større rykind af håndværkere, der blandt andet skulle slibe gulve. En ny pejs er det også blevet til og der er blevet lavet en ny flot gangbro ude foran forretningen.

Der er også blevet knoklet med alle de skønne brands, som nu er kommet på plads på hylderne og juleudsmykningen i vinduerne stråler flot ud over Nordkajen.

Hele teamet i Pier-1 glæder sig nu over, at støvet har lagt sig og de igen kan åbne dørene og byde velkommen i forretningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...