Havnen er klar med en håndsrækning til lokale aktiviteter

SKAGEN: Skagen Havn ønsker at støtte lokale initiativer og arrangementer for på den måde at bidrage til fællesskabet og udviklingen i kommunen.

Derfor opfordres foreninger og klubber til at ansøge Skagen Havn om et sponsorat.

Havnen råder over en årlig pulje på 25.000 kroner, som i september måned fordeles blandt indkomne ansøgninger, der lever op til kriterierne.

Skagen Havn støtter ikke private virksomheder og aktører med kommercielle formål.

For at komme i betragtning til midler fra puljen skal man fremsende en ansøgning senest 10. september.

Ved tildeling af midler lægges vægt på, at aktiviteten:

Skal komme en forening, klub eller arrangement til gode.

Vedrører nærområdet af Skagen.

Kan være med til at skabe goodwill og interesse omkring Skagen Havn

Ansøgningen mailes til sh@skagenhavn.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...