Hvis nogle skulle undre sig over hvad det var for nogle underlige fugle der fløj over stranden i Jerup forleden. Så var det paraglidere fra PG-Nord.

Det var et imponerende syn, man kunne opleve over stranden mellem Ålbæk og Strandby, da den nordjyske paragliderklub PG-Nord, var på besøg med deres motoriserede pagraglidere.

Klubben havde valgt Jerup strand som start og landingsplads for deres flyvninger.

- Stranden er flad og har god plads og der er ikke alt for mange mennesker, fortæller PG-Nord Arne Staun Sørensen, den er et godt udgangspunkt for vores flyvninger langs kysten, derfor har vi også været her flere gange, når vejret tillader det.

Hvis man spørger medlemmerne af PG-Nord hvad paragliding er, vil de nok svare:

- En meget stor del af vores liv! - nogle af os har fløjet i en årrække Og sandt er det at alle der vælger at bruge noget tid på at lære at flyve paraglider ikke kan undgå at blive mærket af de oplevelser det giver. Det er en sport man kan dyrke på det niveau man selv vælger. Lige fra den rolige turistagtige flyvning i blød stabil luft langs en dansk kystskrænt, til den mest intense termikflyvning i bjerge. Oven i det kan man lægge en hel masse sanseindtryk, følelser, spænding, kammeratskab, naturoplevelser, frisk luft og meget mere.

Med ca. 50 medlemmer er PG-Nord en af de største paragliderklubber i Danmark, og man kan læse mere om dem på PG-Nord hjemmeside eller på Facebook.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...