”Tudsemørke” får en helt ny betydning

KOMMUNEN: Hele sommeren tilbyder kommuner, havne og Blå Flag Centre forskellige miljøaktiviteter rundt omkring i landets regioner.

I det nordjyske kan man blandt andet deltage i tudsejagt ved mørkets frembrud tæt på oplevelsescenter Skagen Grå Fyr.

- Blå Flag er jo kendt for det rene badevand, men det handler i høj grad også om formidling af vores hav og kystnatur samt sjove oplevelser ved vandet.

- Det er dejligt at komme ud at opleve vores natur om sommeren, og det giver Blå Flag aktiviteterne rig mulighed for, siger Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet.

Og det med at komme ud i naturen kan man når natten bryder frem.

For så kommer tudserne også og fanger insekter ved bygningerne omkring det Det Grå Fyr.

Kom med os ud på en stemningsfuld tur, hvor vi kommer helt tæt på skrubtudser, frøer og den sjove strandtudse.

Mødested: Skagen Grå Fyr og mødetid er 20. juli kl. 22.30.

Arrangør af aktiviteten er Naturstyrelsen og Park & Vej Frederikshavn Kommune.

På Friluftsrådets hjemmeside kan du finde mange flere Blå Flag aktiviteter, som finder sted over sommeren i alle landets regioner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...