Challenge Tour 2020 kommer til sætte præg på byen i fire augustdage

FREDERIKSHAVN: Dygtige golfspillere kan trække andre golfspillere, når der er tale om en begivenhed, der ikke kommer til Frederikshavn særlig tit. Det viste fremmødet til orienteringsmøde om Challenge Tour 2020 i Frederikshavn fra onsdag 12.august til og med lørdag 15.august.

Formand for Frederikshavn Golfklub Kim Reese bød de mange fremmødte velkommen og der var overvældende tilslutning/interesse, med ca. 190 fremmødte medlemmer.

Borgmester Birgit Hansen var inviteret men forhindret og sendte i stedet en videohilsen, hvor hun udtrykte

glæde for den store begivenhed, som vil være med til at sætte Frederikshavn havn (endnu mere) på landkortet.

Derefter gik ordet til Sales Director for Made in Denmark (M.I.D.), Thomas Nielsen, der selv er tidligere professionel golfspiller.

Han sagde, at valget faldt på netop Frederikshavn som vært for den kommende Challenge Tour af flere grunde. Han har tidligere spillet banen

flere gange, både privat og i forbindelse med pro-am turneringer/-matcher, og synes at banen har et meget spændende

layout og generelt er i rigtig god stand. Fællesskab omkring sådan et arrangement er meget vigtig, og det er Thomas’

fornemmelse, at der er et godt klubliv i FGK, hvilket blev bekræftet af det store fremmøde.

Han fortalte også om Challenge Tour 2020, og hvordan de sætter deres præg på byen i midten af august.

Mandag 10. august ankommer ca 156 spillere og begynder træningen og hvor de indlogerer sig på byens hoteller.

Made in Denmark forventer at skulle booke 300-400 værelser. Foruden spillerne kommer også deres caddies, turneringsstaff osv.

Tirsdag 11. august er der så Pro-am for sponsorer og pro’er (2 x 26 hold). Onsdag til lørdag foregår selve Challenge Tour, hvor de 45 bedste går videre til lørdagens finalerunde.

- Made in Denmark kommer med et stort og gennemarbejdet set-up, styrer logistik osv., men vi har brug for hjælp fra frivillige, sagde Thomas Nielsen.

- 75-100 frivillige tilføjede han og regnede med, at med den store medlemsinteresse ser det ikke ud til at blive et problem at finde disse.

Hvor mange der så vil se spillerne kan svinge en del. Men arrangørerne håber på håber på 2.000-5.000 tilskuere i løbet af de fire dage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...