Sport24 og Kop & Kande står bag den nye satsning
SKAGEN: Der er kommet lidt mere liv i området ved Skagen Butikscenter, bag Viggo Hansens Plads.
Centeret har fået en ny butik nemlig et Outlet.
Det har fået til huse i de lokaler, der tidligere husede Tip Top Erhvervs Beklædning.
Sport24 og Kop & Kande er gået sammen om det nye initiativ.
- Det er ikke pænt med et tomt lokale, når der kommer gæster til byen, siger Anne-Mette Munk Nielsen fra Kop & Kande, og så giver en forretning også mere liv i butikscenteret.
Butikkens varesortiment er frasorterede, udgåede eller restpartier, der sælges indenfor sports- og fritidstøj samt diverse fra isenkram varer.
Begge butikker har ryddet godt op i deres respektive forretninger og taget det ind i Outlet. ’
Her er de kommet på hylderne og fået nyt liv.
I første omgang har de valgt at Outlet har åbent fredage, lørdage og søndage i juni, mens de har åbent alle dage i juli.
Outlet er i stueplan.
Senere vil Sport24 og Kop & Kande se om der er basis for at udvide outlettet til 1. sal.