150 deltagere var tilmeldt Skagen Milen by Night kort inden start, og der var stadig mulighed for at få en plads i Skagen Milen by Night inden starten kl. 21.

Det var Skagen OK og Motion der havde opfordret alle unge og gamle til, at løbe en dansk mil som er 7.532 meter. Ruten der var med start og mål ved Spar Nord, gik gennem midtbyen, vesterby og rundt Skagen havn langs med kajkanten. Da løbet torsdag aften faldt sammen med Open By Night, betød det at der var rigtig mange til at heppe og klappe af deltagerne.

Skagen Milen by Night skal afløse Skagensløbet der tidligere var klubbens nerve, og en vigtig indtægt for klubben, men det har de senere år været for nedadgående, og vi har derfor besluttet at nedlægge løbet i dets nuværende form, og syntes det var tid til at tænke nye tanker. fortæller Jan Nielsen.

Skagen Orienterings Klub (OK), har eksisteret i 40 år, hvilket i høj grad har noget at gøre med, at de ar formået at forny sig, og følge med tiden, blandt andet ved nye tiltag som motionsløb og mountainbike, og nu også Skagen Milen by Night.

Skagen Milen by Night forventes fremover, at foregå i uge 30, og så vidt muligt samtidig med Open By Night.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...