Randbeplantningen af det nye område med vilde planter er ved at være på plads

KOMMUNEN: Bangsbo Botaniske Have fuldendes i disse år med området Danmarks Vilde Planter.

Der arbejdes intenst og med store planteplaner for at få alt til at spille og seneste har man været i gang med at supplere randbeplantningen mod øst og skovarealet mod vest.

Det sker med planter, der er udvalgt i tæt samarbejde med tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning Poul Erik Brander.

De udvalgte planter rodstukket i flere tempi, da det dels er store træer, dels planter med et godt udviklet rodnet, der uden denne operation ikke har været muligt at flytte.

Men denne flytning fandt så sted midt i denne uge med hjælp fra Holmen Anlæg og en lille gravemaskine.

Daglig leder Ellen Ræbild, gartner Karel Alders og Herluf Johansen alle fra Botanisk Have, og Jeppe Østergaard fra Holmen Anlæg stod for opgaven i Gravlev, hvor knap 100 planter blev gravet op og pakket på biler og kørt hjem til Botanisk Have, hvor alle planterne blev sat i jorden i løbet af torsdag formiddag.

Poul Erik Brander havde lavet planteplan for de udvalgte planter ud fra de arealplaner, som Ellen Ræbild i forvejen havde udarbejdet, så planteopgaven gik i sin enkelthed ud på at få fordelt planterne og gravet dem i jorden.

Der er tale om samlinger af planter fra Dansk forskning - planter, der har været gennem et langvarigt udvælgelsesarbejde.

Dette udvælgelsesarbejde sikrer, at de er de bedste inden for arten med hensyn til en lang række egenskaber, der gør dem særligt velegnede til at gro i Danmark.

Udviklingen af området for Danmarks Vilde Planter er blevet gjort muligt, efter at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i foråret donerede to millioner kroner til fuldendelsen af Botanisk Have.

Første halvdel af plantningen mod vest af planter fra Poul Erik Brander blev udført i foråret, ligesom alle stiarealer og opholdspladser er etableret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...