En række foreninger i Frederikshavn Kommune udbyder nu håndboldfitness

KOMMUNEN: Vi ved alle, at håndbold kan være en fysisk sport, som kan koste skader.

Men er man betaget af spillet og har lyst til at fortsætte emd at dyrmke det på motionsplan, så melder en række foreninger i parløb med FfI Håndbold nu ud med håndboldfitness.

I bund og grund handler det om at dyrke motion med håndbolden i centrum. Banen er forkortet, bolden er blød, de hårde tacklinger er taget ud, og man skal ikke forpligte sig til at spille kamp.

Det giver deltagerne chancen for at spille håndbold, hvor de undgår risiko for alvorlige skader, men stadig får den fede oplevelse af at være en del af et håndboldhold med masser af sved på panden og smil på læben.

Det vigtigste i håndboldfitness er nemlig ikke taktik og hårde tacklinger – tværtimod.

Det vigtigste er, at det er hyggeligt og sjovt at røre sig, og at man er en del af et fællesskab.

Det er dét, der motiverer én til at blive ved og gøre motionen til en god vane i hverdagen.

Bag initiativet står Diabetesforeningen for Frederikshavn kommune, Hjerteforeningen Frederikshavn, Kræftens Bekæmpelse og FFI håndbold.

Første session er 6 januar fra 18 til 19 i Skolehallen ved Arena Nord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...