Holte Vinlager skifter rorsmand - men besætningen bliver

SKAGEN: Gennem de seneste otte år har Annegrete Bramsen Andersen været omdrejningspunktet for Holte Vinlager på havnen.

Og selv om hun og kendes mand Steen Frydkjær Andersen 1. april overdrager roret til indehaver af Vignoble i Frederikshavn, Henrik Nielsen, så fortsætter besætningen ufortrødent.

- Vi er en virksomhed i vækst og når vi vælger at sælge så er det simpelthen fordi vi også vil have tid til at lave andre ting sammen, siger Annegrete Bramsen Andersen.

Målet er, at hun fra 1. april kommer ned i et timetal, der svarer til normal arbejdstid.

- Det er sjovt at få en virksomhed til at gro, men jeg vil nødig sidder tilbage om ti år og sige - jamen jeg fik jo ikke tid til det her.

- Ved at overdrage roret til Henrik, så vil Steen og jeg kunne nå mange andre ting sammen, siger Annegrete Bramsen Andersen, som indrømmer, at hun slet ikke ville kunne undvære butikken.

- Og da ikke mindst mine dejlige kunder, siger hun.

Henrik Nielsen er en dygtig vinmand - og ham vil kunderne også kunne møde, når han tager over fra 1. april.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...