FREDERIKSHAVN: MAN i Svenstrup, Hjørring lastbilcenter, Thisted Lastbilcenter og Poul Asbjørn Olesen i Frederikshavn er netop fusioneret under det nye navn MAN Nordjylland A/S. I spidsen står driftsdirektør Kjeld Jacobsen, salgsdirektør Erik B. Nielsen og teknisk direktør Carl Henrik Houmann, som alle tre er velkendte ansigter i transportbranchen.

Kjeld Jacobsen med mange års erfaring som driftsleder hos MAN Truck & Bus i Århus.

Erik B. Nielsen har arbejdet som værkfører hos Thisted Lastbilcenter og har de sidste 6 år fungeret som salgskonsulent hos MAN Truck & Bus Danmark.

Carl Henrik Houmann har de sidste 32 år været en del af Poul Asbjørn Olesen hvor han siden 2002 har fungeret som direktør for Poul Asbjørn Olesen & Hjørring Lastbilcenter og senere Thisted Lastbilcenter.

Hos MAN Nordjylland glæder man sig meget over fusioneringen:

- Vi ser frem til at møde nye såvel som nuværende kunder under den nye konstellation. MAN Nordjylland vil fejre den nye fusion med et stort åbent hus-arrangement, så snart de har færdiggjort nogle renovationer af bygningerne, fortæller den nye ledelse hos MAN Nordjylland.

Om MAN Nordjylland

MAN Nordjylland tilbyder 4 moderne og velfungerende værksteder med alt inden for det nyeste tekniske værktøjer og veluddannede personale. Deres mekanikere har manges års erfaring fra branchen, de er opdateret med alt det nye og uanset lastbil og varebilsmærke løser de opgaven. De har engagerede medarbejdere med indsigt og ønsker at du som kunde altid får en positiv oplevelse, når du henvender dig til værkstedet i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring eller Thisted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...