Bygningen, hvor Skagen Mejeri A/M Norden fra 1942 på Havnevej 5 lå, er under omfattende renovering.

Renoveringen blev på begyndt den 13. januar efter indehaver af Café Knuth’s, Flemming Hansen sammen med sin ligeværdige partner og ven Anders Winther, have købt lejemål i bygningen, som senest har huset Old Irish Pub.

Den nye café og bar vil åbne som ”NORDEN Café & Bar”, med et nyt koncept: En gastropub, et mødested med hyggelig atmosfære, hvor maden er smagfuld og med et pænt udvalg af special øl og drikkevarer.

- Omdrejningspunktet vil være maden, som er tapas og lette retter, som for eksempel en gastroburger og pub-klassikeren fish’n’chips, som kan nydes sammen med en kold øl eller vand, forklarer Flemming Hansen, - Vi vil naturligvis også have et stort udvalg af øl, heraf 8 som er vores egne bryg.

Musikken kommer også til at spille en stor rolle, forsikrer Flemming Hansen. - På musikscenen, i gårdhaven eller indenfor, vil vi kunne præsentere danske navne som Hardinger Band, Thomas Kobbel, Sko & Torp og Thomas Kobbel. - NORDEN Café & Bar har 5-bevilling, så vi i højsæsonen har mulighed for, at fortsætte festen til den lyse morgen, tilføjer Flemming Hansen.

- Det er Anders Winther der vil stå for den daglige drift af NORDEN, fortæller Flemming Hansen, og Vi vil tilstræbe, at have åbent hele året, på udvalgte ugedage, der også understreger at Café Knuth´s stadig vil være som den hidtil har været.

”NORDEN Café & Bar” åbner til Påske, hvor Flemming Hansen og Anders Winther ser frem til, at byde alle velkommen til et nyt koncept blandt Skagens caféer og barer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...