Skagens historie i nordisk musikalsk klædedragt

SKAGEN: Torsdag 13. juni er der mulighed for at opleve et stemningsfuldt arrangement på Kystmuseet Skagen fra 13 til 14.30,

Den norske visesanger Ragnar Sør Olsen blev efter et besøg på museet for nogle år siden inspireret til at skrive viser om livet i Skagen.

Viserne er blevet sunget ved to arrangement på museet tidligere og torsdag kan museets gæster altså igen opleve arrangementet i Skagen.

Ragnar Sør Olsen har laver en musikalsk beretning om byens historie, fordi den er fyldt med yderst dramatiske hændelser og store omvæltninger: sandflugt, oversvømmelser, skibsforlis, koleraepidemi, Indre Missionske vækkelser samt generelt ufatteligt hårde og barske livsvilkår for beboerne i området.

For Kystmuseet Skagen er det meget spændende at få en del af Skagens historie fortolket og formidlet på denne musikalske måde og dermed blive set på med andre øjne.

Ragnar Sør Olsen medvirker med sin guitar, og museets formidler Henrik Krog Houmøller vil kæde viserne sammen med korte fortællinger.

Der vil under arrangementet blive serveret en kop kaffe og bjesk til sangene og fortællingerne.

Arrangementet er gratis for museets gæster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...